Nyhed, tilføjet 10. jan. 2025

Er du på udkig efter et spændende boligudviklingsprojekt?

Nyborg Kommune udbyder nu et attraktivt boligareal ved Skaboeshusevej 102-104, 5800 Nyborg, til salg.

Arealet giver en enestående mulighed for udvikling af et nyt og  spændende boligområde med stort potentiale.

Udbudsperioden løber frem til 10. marts 2025 kl. 12.

• Areal udgør 13.305 m2, heraf 281 m2 vejareal.
• Prisidé på 4.250.000 kr. ekskl. moms og tilslutningsbidrag.
• Mulighed for tilkøb af et mindre delareal på ca. 1.100 m2, der kan inddrages i projektet.

Om området

Boligarealet har en attraktiv beliggenhed og ligger i tilknytning til byens nyeste boligområde, Avlsgårdsvænget ved Skaboeshusevej i Nyborg.
Bydelen udmærker sig blandt andet ved sin nærhed til Teglværksskoven og parken ved Strandhøjen, hvor der er offentlig adgang til vandet.

Deltag i budrunden

For at deltage i budrunden skal der udarbejdes et skitseprojekt samt en beskrivelse af, hvordan grunden ønskes udnyttet. Ifølge Kommuneplan
2021 er området udlagt til boligformål og er omfattet af Kommuneplanramme 1.B.41.  Grib chancen for at blive en del af Nyborgs nyeste boligudvikling ved at indsende dit projektforslag inden fristen.

Salgsmateriale og mere information

Nedenfor finder du salgsvilkår og bilag:

Salgsvilkår

Bilag 1 - Kortbilag
Bilag 2 - BBR-meddelelse 
Bilag 3 - Servituterklæring Skaboeshusevej 102-104, Nyborg 
Bilag 4 - LER-oplysninger 
Bilag 5 - Jordforureningsattest fra Region Syddanmark 
Bilag 6 - Historisk redegørelse fra DMR Dansk Miljørådgivning A/S 
Bilag 7 - Kommuneplanramme 1.B.41 - Boligområde Øst for Skaboeshusevej 
Bilag 8 - Oversigt over bevaringsværdige træer i Skaboeshusevej 102-104, Nyborg 
Bilag 9 - Træ-strategi, Nyborg Kommunes praksis for håndtering af træer i kommunen 
Bilag 10 - Servitut om forbud mod videresalg og tilbagekøbsret
Bilag 11 - Deklaration om vejret

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at tage kontakt til Viktoriya Zelenyak, tlf. 2157 9792 eller sende en e-mail til grundsalg@nyborg.dk.

Du kan læse mere om vores generelle udbudsprocedure her