Nyborg Kommunes vandhandleplan
Danmark og de øvrige andre EU-lande skal gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Det er fastlagt i EU´s Vandrammedirektiv, hvor det overordnede mål er, at alt vand skal have god tilstand i år 2015.
Målet om god tilstand betyder, at vandløb, søer og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må generelt kun føre til mindre afvigelser i forhold til uberørte forhold. Grundvand skal have god kemisk kvalitet og vandindvindingen må på sigt ikke overstige dannelsen af grundvand.
Byrådet vedtog 15. september 2015 'Vandhandleplan 2009-2015 for Nyborg Kommune'.
Natura 2000-planer
Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur og er udpeget for at beskytte naturtyper samt plante og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne.
I Nyborg Kommune er der tre Natura 2000- områder: Østerø Sø på Knudshovedhalvøen, Kajbjerg Skov og søerne med padder ved Tårup Strand. Her må ikke ske forringelser eller forstyrrelser af naturtyperne eller arterne, som områderne er udpeget for.
Det er staten der fastlægger og beskriver omfanget af indsatsen i såvel vandplaner som Natura 2000-planer. Planerne vil strække sig over planperioderne 2010-2015, 2015-2021 og 2021-2027.
Kontakt os
Har du spørgsmål til vandhandleplanerne?
Åbnings- og telefontider