I Nyborg Kommune er der 154 hektar kommunalt ejet skov. Skovarealet er fordelt på 11 mindre skove.
Nyborg Byråd har vedtaget en Naturnær Forvaltningsplan for de kommunale skove gældende i perioden 2017 – 2026.
Planen tager hensyn til naturen og dyrelivet i skoven. Du finder planen nederst på siden sammen med kort over skovområderne.
Der er blandt andet udlagt 30 hektar skov som urørt skov og biodiversitetsskov svarende til 20 procent af skovarealet. Urørt skov og biodiversitetsskov er områder, hvor skoven overlades til sig selv og hvor der ikke fældes træer og drænes. Hvor det er muligt, forsøger vi at forynge skovene ad naturlig vej, og vi anvender så vidt muligt naturlige danske træarter.
Mange gamle træer lader vi stå eller ligge på skovbunden til gavn for insekter, svampe og mikroorganismer. Af samme årsag er det ikke muligt at få sankekort til brænde. Det er dog muligt at få tilladelse til tynding i yngre bevoksninger efter skovpersonalets anvisning.
Information
Hvis du vil vide mere...
Kontakt os
Har du spørgsmål til skovene?
Åbnings- og telefontider