Tilladelse til arrangementer

Har du en god idé til et offentligt arrangement, så tag gerne initiativet.

Kom godt fra start med dit arrangement

Alle virksomheder og foreninger har mulighed for at afholde udendørsarrangementer på Nyborg Kommunes arealer. For at afvikle udendørsarrangementer, skal du dog sikre, at de nødvendige tilladelser er søgt og godkendt.

Afholdelse af et udendørsarrangement på Nyborg Kommunes arealer er som udgangspunkt gratis at benytte; dette indebærer vejarealer, pladser og grønne områder, medmindre det er til kommercielle arrangementer eller benyttelse.
I tilfælde af kommercielle arrangementer eller benyttelse, kontakt venligst Kultur, Fritid og Turisme på e-mail: kulturfritidogturisme@nyborg.dk.

Denne guide er skabt til at klæde den nye såvel som den erfarne arrangør på, så du har alle tilladelser på plads og sikkert kan afholde dit næste udendørsarrangement i Nyborg Kommune.

Guiden er vejledende, og der tages forbehold for specifikke omstændigheder ved forskellige arrangementer samt forbehold for ændringer. Husk derfor at sparre med dine samarbejdspartnere og/eller de forskellige myndigheder undervejs.

Afholdelse af offentlige udendørsarrangementer kræver nogle tilladelser og noget forberedelse. Det er som udgangspunkt gratis at benytte veje, pladser og grønne områder i Nyborg Kommune, med mindre det er til kommercielle arrangementer eller benyttelse.

Tilladelserne til arrangementer varierer i kompleksitet og sagsbehandlingstid og har derfor forskellige ansøgningsfrister. Større arrangementer har derfor også længere sagsbehandlingstid.  Det betyder, at hvis ikke du har ansøgt mere end 4-8 uger før dit arrangement skal afholdes, kan du ikke være sikker på, at vi når at behandle din ansøgning. Søg derfor gerne før de pågældende frister.

Guide til at planlægge et offentligt udendørs arrangement i Nyborg Kommune

Vi har oprettet en udførlig vejledning, så du kan afholde et arrangement, hvor alle teknikaliteter er på plads. Orientér dig i de enkelte faner inden du påbegynder processen.

Guide - sådan planlægger du et offentligt udendørs arrangement

Hvis der opstår spørgsmål eller du blot har brug for rådgivning og/eller sparring, er du mere end velkommen til at kontakte Kultur, Fritid og Turisme på e-mail: kulturfritidogturisme@nyborg.dk.

Hvis du vil vide mere...

Ansøg om de forskellige tilladelser

Hvis du vil vide mere...

Dokumenter til tilladelsesansøgninger

Hvis du vil vide mere...

Diverse informationer