Kl. 8.00 - Pilgrimsvandring med Vindinge Kirke
Når fællesskabsstafetten har overnattet i Vindinge Kirke, bringer vi den videre på gå-ben til søndagens første arrangement i Kullerup, og du er meget velkommen til at gå med. Du skal ikke melde dig til, men blot møde op inden klokken 8.
Vi mødes foran Vindinge Kirke til en meget kort introduktion til pilgrimsvandring, en keltisk bortsendelsessalme og en enkelt linje af Den Hellige Birgittas bøn. Klokken 5 minutter over 8 bevæger vi os ned ad bakken og sætter kursen mod Kullerup Kirke, hvor vi forventer at være godt en time senere. En pilgrim går nemlig ikke så hurtigt, fordi vi på vandringen både skal have tid til at nyde naturen og til refleksion. Således ankommer vi i god tid til at kunne deltage i høstgudstjenesten i Kullerup Kirke kl. 9.30. Efter gudstjenesten er der mulighed for at blive kørt tilbage til Vindinge Kirke.
Hvis du har spørgsmål til vandringen, er du velkommen til at kontakte sognemedhjælper Birgitte Kjær på tlf. 2680 8043.
Kl. 9.30-10.30 - Kullerup Kirke
Høstgudstjeneste i Kullerup Kirke. Efter høstgudstjenesten arrangerer Kullerup Landsbyråd og Kullerup Forsamlingshus høstmarked og kagebord i forsamlingshuset.
Høstmarked vil være med ”loppesager”, hjemmelavede produkter, veteranbiler, hoppeborg til børnene, div. spil, popcorn og åbent hus i forsamlingshuset.
Depechen transporteres videre af et cykelhold til Herrestedhallen.
Kl. 11.00-13.00 - Herrested Hallen
Fællesdag i Herrested: Kom og Hop i hallen – hallen fyldes med redskaber og sjov. Det er gratis og er for alle aldre.
Depechen transporteres videre til Langå Forsamlingshus af veteranmotorcykler.
Kl. 13.00-16.00 - Fællesspisning i Langå Forsamlingshus
Der vil blive serveret stegt flæsk med persillesovs, kaffe og kage. Pris: 75 kr. for voksne - 30 kr. for børn. Tilmelding senest 16/9 på tlf. 6111 3781/2627 3042 (gerne sms).
Du kan læse mere her: www.langaafyn.dk
Nyborg Cykle Klub - "4 dage i Danmark" transporterer depechen videre til Tårup Forsamlingshus.
Kl. 13.30-15.00 - Tårup Forsamlingshus
SkovFitness - sjov udendørstræning for alle niveauer og alle aldre.
Familiesvampetur i Tåruplundeskoven - medbring gerne en lille urtekniv og en lille kurv.
Veteranbiler transporterer depechen videre til Svindinge Byhave.
Kl. 15.30-17.00 - Svindinge Forsamlingshus, Beboerforening og Landsbyråd
Høstmarked med salgsboder, udstillinger, aktiviteter for børn samt mad og drikke.
Adresse: Højgårdsvej 5, Svindinge (indgang og parkering på Højvænget).
Depechen transporteres videre af et cykelhold til Ørbæk Midtpunkt.
Kl. 17.15 - Ørbæk Midtpunkt
Stafetten modtages af Ørbæk Midtpunkt med musik og fællessang. Der vil være snacks og lidt at drikke til de fremmødte.