Fredag 27. september

Se stafetprogrammet nedenfor.

Depechen ankommer.

Kl. 10.00 - Boligforeningen Ab-Sprotoften i samarbejde med Helhedsplanen Nyborg og Café Danehof

Gratis fællesskabsstafet-morgenmad i Café Danehof fra kl. 10.00-11.30. Tilmelding nødvendig på tlf. 6333 6933 (max. 50 pladser).

Fakta: Hver fredag serveres en lækker morgenmad, inkl. juice og kaffe/the i Café Danehof. Normalpris: 40 kr. De der bor i Ab-Sprotoften afd.1 får 20 kr. i rabat.

Kl. 10.30-11.30 - NGIF gymnastik og atletiks løbehold

Fælles løbetur fra Aktivitetshuset, Sprotoften 1 til Nyborg Skytteforening og retur til Aktivitetshuset hvor der vil være fælles kaffe. Mød op og deltag - alle kan komme og være med.

NGIF gymnastik og atletiks løbehold transporterer depechen til Nyborg skytteforening.

Kl. 11.00 - Skytteforeningen

Åbent Hus hos Skytteforeningen.

Depechen transporteres af Cykling Uden Alder.

Kl. 12.15 - Østfynd Sociale Hånd

ØSH-caféen vil gerne invitere indenfor i vores lille dejlige café – Nørregade 25. I anledning af Fællesskabsstafetten, vi vil tilbyde lækre håndmadder til kun 10 kr. pr. stk.

Læs mere om tilmeldingen her

Depechen transporteres videre af Nyborg Cykle Klub - "4 dage i Danmark".

Kl. 13.00 - Nyborg Windsurfing Klub

Kom og prøv stand up padle ved Storebæltsbadet på Østerøvej kl. 13-14. Medbring badetøj – våddragt kan lånes.

NGIF onsdags gå-hold transporterer depechen. Mød op kl. 14 og deltag - alle kan komme og gå med.

Kl. 15.00 - Østfyns Kunstforening og Børns Voksenvenner

Fernisering af børnekunst fra hele kommunen lavet under Fællesskabsstafetten kl. 15-17. Sted: Anders Drages Gård, Kongegade 24 st.th., 5800 Nyborg.

Depechen transporteres af Cykling Uden Alder.

Kl. 16.00 - Madbanken Østfyn

Musik, underholdning og mad lavet på overskudsvarer i skolegården ved VUC & HF, Vestergade 7 – alle er velkomne. Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med spil, DJ og amerikansk lotteri – vi viser også gerne rundt i vores lokaler.

Kl. cirka 18.15 går Madbanken Østfyn i samlet flok med depechen mod Bastionen, hvor stafettens sidste stop er til Hyldestfesten.