Vil du være nævning eller domsmand?

Du kan frem til 15. februar 2023 ansøge om at komme på grundlisten og dermed fungere som nævning eller domsmand (lægdommer).

Ansøgningen sker via denne formular. Du skal bruge MitID/NemID for at logge på.

Du modtager en kvittering for din ansøgning, og du vil omkring 1. april 2023 få besked på, om du er optaget på grundlisten.

Grundlisteudvalget i Nyborg Kommune indstiller en samlet grundliste til Østre Landsret, som afspejler kommunens befolkningssammensætning.

Herefter gennemgår Østre Landsret kommunernes grundlister og trækker lod om, hvem der får lov til at fungere som nævning eller domsmand i perioden 2024-2027.

Du får i efteråret 2023 skriftlig besked fra Østre Landsret, hvis du bliver udtaget. Du får ingen besked, hvis du ikke bliver udtaget.

Mere information

Her kan du få mere at vide om det at være lægdommer

Hvad er en lægdommer?

Lægdommere er den samlede betegnelse for nævninge og domsmænd, og de har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager.

Som lægdommer er man "den sunde fornuft", som bidrager med den almindelige danskers synspunkter.

En lægdommer har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at vurdere spørgsmål om skyld og straf i henhold til den gældende lovgivning.

Hvervet som lægdommer er borgerligt ombud, og det vil sige, at du har pligt til at være lægdommer i hele perioden.

Hvem kan blive lægdommer?

Det er helt almindelige borgere, som får til opgave at virke som nævninge og domsmænd – det er netop meningen, at det skal være et bredt udsnit af befolkningen.

For at blive lægdommer skal du opfylde følgende:

Du skal have bopæl i Nyborg Kommune
Du skal være fyldt 18 år senest 1. januar 2024
Du må ikke fylde 80 år inden udgangen af 2027
Du skal være uberygtet (ustraffet)
Du skal være dansk statsborger og have valgret til Folketinget
Du skal have tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
Du må ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter pga. åndelig eller legemlig svaghed.

Følgende erhverv kan ikke udtages til nævning eller domsmand:

Ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.

Der er ingen garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du umiddelbart lever op til alle kravene. Det afhænger bl.a. af, hvor mange borgere i Nyborg Kommune, der ønsker at blive optaget på listen. Grundlisten skal indeholde 1 person for hver fulde antal af 300 indbyggere i kommunen.

Grundlisten skal indeholde et bredt sammensat udsnit af kommunens befolkning fordelt på eksempelvis køn, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelse.

Hvad skal en lægdommer?

I langt de fleste straffesager deltager lægdommere, og domsmænd er langt mere almindelige end nævninge. Det kan både være i byretten og i landsretten, men aldrig i Højesteret.

Lægdommere deltager på lige fod med de juridiske dommere, og lægdommernes stemme tæller lige så meget som de juridiske dommeres. Derfor er det et meget stort ansvar at være lægdommer.

Man kan påregne at blive indkaldt til at medvirke ca. fire gange årligt.

Lægdommerne overværer hele sagen. Normalt er der kun tale om en enkelt dag, hvor der kan være flere enkeltsager, men der kan også være sager, som varer flere dage eller endog uger.

Man indkaldes med mindst 3 dages varsel som domsmænd og en uge som nævning.

Man kan ikke tilvælge/fravælge bestemte typer af sager.

Betaling

Lægdommere får for tiden 1.100 kr. pr. dag og 120 kr. for hver nat, de er borte fra hjemmet, i anledning af hvervet. Beløbene er skattepligtige. Derudover kan man få godtgjort udgifter til transport, hvis man skal rejse mere end 3 km.

Som lægdommer har du krav på at blive fritaget for arbejde på de dage, hvor du skal fungere som lægdommer. Alt afhængig af den overenskomst, du er ansat efter, kan du få fri med eller uden løn.