Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling

Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling arbejder for at skabe lige muligheder for alle borgere og medarbejdere i Nyborg Kommune.

Ligeberettigelse i kommunen: ”at stille lige”

"Ligestilling” betyder, at der skal være samme vilkår, rettigheder og muligheder i kommunen uanset køn.

Ligeværd på arbejdspladsen: ”at være lige”

"Ligestilling” betyder, at alle oplever ligeværdighed på deres arbejdsplads, fordi alle arbejdsområder, arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver er lige værdsat, uanset hvilket køn der udfører dem.

Ligestilling i arbejdet: ”at gøre lige”

"Ligestilling" betyder, at den kommunale service til borgere og brugere skal være præget af ligebehandling og ligeværd mellem kønnene og at politiske beslutninger skal ”kønsscreenes.

Formål og arbejdsform for Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling

Formålet med Nyborg Kommunes Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling er at undersøge og identificere de steder/grupper/områder i kommunen og på arbejdspladserne, hvor mangfoldighed og ligestilling ikke finder sted eller er udfordret. Der rettes fokus på køn, alder, handicap, fag, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering og nation, social eller etnisk oprindelse mv.

Udvalgets arbejdsområde fastlægges i samarbejde med Nyborg Kommunes chefgruppe. Chefgruppen indstiller relevante og konkrete emner eller arbejdsområder således, at emnerne tager deres udgangspunkt i, hvad der i forvejen arbejdes med på tværs af kommunen. Udvalget for Mangfoldighed og Ligestillings arbejde bliver derfor nærværende og ikke dekoblet det allerede igangværende arbejde i kommunen.

Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling skal i perioden 2024-2025 arbejde med følgende emner

Rekruttering og integration af udenlandsk arbejdskraft

Herunder bl.a.:

  • Hvordan tiltrækker vi flere med udenlandsk baggrund, og hvordan integreres disse bedst muligt på arbejdsplads, fx hvis der er sprogbarriere?
  • Kræver dette kursus/undervisning for den nye medarbejder eller eksisterende medarbejder? Skal der gøre brug af mentorordning? Kan organisationen inspirere på tværs, og få glæde af, hvordan andre af Nyborg Kommunes arbejdspladser tackler udfordringen?
  • Hvordan Nyborg Kommune tiltrækker flere mænd til omsorgsjob? Udforskning af eks. strategier for at ændre stereotype opfattelser af omsorgsarbejde og skabe et miljø, der appellerer til mænd.
  • Hvordan behandler Nyborg Kommune identiteter i rekruttering. Herunder bl.a. hvordan det sprog vi bruger om identiteter/køn måske kan fremstå gammeldags eller skubbe unge ansøgere væk.

Målet med arbejdet

At skabe endnu mere diversitets på Nyborg Kommunes arbejdspladser. Dette vil forventeligt kunne bidrage positivt til de rekrutteringsudfordringer, der opleves indenfor flere fagområder, da ansøgerfeltet bredes ud. Derudover vil større diversitet i medarbejdergruppen signalere, at Nyborg Kommune går forrest i at skabe et inkluderende og rummeligt arbejdsmarked.

Bestyrelsesansvar

Drøftelse af holdninger og værdier i forholdt til ligestilling og mangfoldighed i et byråd. Relevante emner til drøftelse kan være identiteter, forståelse, politisk korrekthed, unge/senior samt lighed i politiske fagudvalg.

Målet med arbejdet

Et byråds måde at arbejde med og italesætte ligestilling og mangfoldighed er kulturbærende for hele organisationen. Derfor kan det være relevant for Udvalget for mangfoldighed og ligestilling at arbejde med, hvordan Byrådet fremadrettet vil arbejde med og forholde sig til disse emner, samt hvad Nyborg Kommunes byråd ønsker at opnå herigennem.

De unge i politik

Understøtte arbejdet med og udbredelse af kendskabet om Nyborg Kommunes Ungebyråd. Målet med at etablere Ungebyrådet er:

"Ungebyrådet vil fremover være med til at understøtte ungedemokratiet og kan samtidig være med til at styrke unges demokratiske kompetencer og sammenhold både på den enkelte skole og på tværs af alle skoler i kommunen, herunder mellem unge og byrådsmedlemmerne.

Skolernes elevråd, Nyborg Ungdomsråd og det kommende Ungebyråd vil alle være aktører, som dermed er med til at give unge mulighed for at tilegne sig kompetencer som aktive medborgere og medskabere i kommunen.

De tre råd - Elevråd, Ungebyråd og Nyborg Ungdomsråd - kan derfor ses som en naturlig fødekæde i unges demokratiske forståelse, udvikling og engagement i Nyborg Kommune".

Målet med arbejdet

At understøtte det arbejde, der allerede er i gang, med at inkludere, introducere og gøre den næste generation af Nyborg Kommunes borgere interesseret i, hvad lokalpolitik kan bidrage til og influere på.

Information

Vil du vide mere

Kontakt os

Har du spørgsmål til Udvalget for mangfoldighed og ligestilling?

HR
Torvet 1 - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider