Nyborg Ungdomsråd

Byrådet i Nyborg Kommune har på sit møde 26. januar 2016 godkendt at etablere et Ungdomsråd i Nyborg Kommune.

Formålet for Nyborg Ungdomsråd er blandt andet at skabe et aktivt, attraktivt og socialt miljø for alle unge mellem 15 – 25 år i Nyborg Kommune.

Rådet er en vigtigt aktør og talerør for unge, og er repræsenteret i Nyborg Kommunes Ungeudvalg. 

Nyborg Ungdomsråd har bidraget væsentligt og været med til at føre Nyborg Kommunes ungepolitik ”Ung i Nyborg” ud i livet, der blev godkendt på møde 24. juni 2020 af Byrådet. I tilknytning til ungepolitikken ”Ung i Nyborg” er der udarbejdet en strategi- og handlingsplan med indsatser og aktiviteter for år 2021 - 2022, der blev vedtaget og godkendt af Ungeudvalgets møde 8. december 2020. I strategi- og handlingsplanen for år 2021 - 2022 fremgår blandt andet, at Nyborg Ungdomsråds hjemmeside fremover vil være den centrale hjemmeside med informationer og oplysninger til unge mellem 15 – 25 år.

Du kan finde flere oplysninger om rådets vedtægter, bestyrelse og medlemmer, Ungdomshus, kampagner, aktiviteter og meget mere på Nyborg Ungdomsråds hjemmeside.

www.nyborgungdomsraad.dk

Læs ungepolitikken "Ung i Nyborg" her

Læs strategi- og handlingsplan med bilag til ungepolitikken 'Ung i Nyborg' her