Plejehjem Egevang

Plejehjem Egevang ligger i hjertet af Ullerslev og er mange hjem i ét center. Egevang består af 3 Leve-bo enheder med i alt 28 lyse boliger.

Enheden Egeknoppen består af 7 1-rums boliger med udgang til stor fælles terrasse. De resterende 21 boliger er placeret i enhederne Skoven og Sansehaven - alle med udgang til egen terrasse samt en fælles terrasse.

På plejehjem Egevang har du dagligt mulighed for at deltage i forskellige arrangementer såsom filmdage, kortspil, krolf-turnering eller gymnastik. Her er det naturligt at deltage i daglige gøremål på centeret i det omfang, det er muligt for dig. Fx kan du give en hånd med i køkkenet, når der skal tilberedes måltider.

Egevang er omgivet af to skønne haver. På den ene side vores sansehave, hvor du kan gå en tur og opleve havens smukke blomster, guldfisk, fugle og hyggelige kroge. Derudover har vi vores hortensia-have med pavillon, petanquebane, musikinstrumenter, krydderurter og jordbær. Alle er meget velkomne til at benytte haverne. 

På Egevang arbejder vi efter leve-bo principperne, hvor formålet er at skabe et plejehjem uden institutionspræg, hvor beboerne oplever det bedste fra den selvstændige bolig med privathed, nærhed og det individuelle - kombineret med et plejehjems tryghed.

Som beboer på Plejehjem Egevang vil du derfor blive inddraget i beslutninger om fx nye arrangementer og planlægning af madplaner, da det for os er vigtigt, at alle beboere har et indholdsrigt og selvbestemmende liv.

Vi ønsker at hjælpe hjemmets beboere med at leve et så selvstændigt liv som muligt. Derfor respekterer vi også, at boligen er dit hjem, med de rettigheder og pligter som dermed følger.

Hverdagen er præget af vores kerneopgave ”SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for at sundt aktivt og værdigt liv” samt vores fire værdier: respekt, troværdighed, omsorg og høj kvalitet i alt. Derudover lægger vi stor vægt på et tillidsfuldt samarbejde mellem beboere, pårørende, personale og ledelse.

Du er meget velkommen til at kontakte os, og du er altid velkommen til at besøge os og gå en tur i området.

Kontakt

Plejehjem Egevang
Egevangsvej 1A
5540 Ullerslev
Tlf. 6333 7324

Plejehjemsleder Annette Fabricius, tlf. 6333 7431/2034 2422, e-mail: anfa@nyborg.dk eller plejehjemsleder Kirsten Skibsted Olesen, tlf. 6333 7042/4010 0922, e-mail: kso@nyborg.dk.

Læs mere om Plejehjem Egevang på Plejehjemsoversigten.dk

Plejehjem Egevang