Du kan ringe til Børn og Skole eller benytte vores selvbetjeningsløsning til at lave en underretning. Du kan vælge, om du vil være anonym eller ej.
Når du underretter kommunen om et konkret barn eller en ung sender vi inden for seks hverdage en kvittering på underretningen.
Når vi modtager en underretning, har vi pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets/den unges forhold. Inden for 24 timer vil vi vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.
Som underretter bliver du ikke part i sagen. Du får derfor ikke efterfølgende oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte, vi vælger at give barnet.