Skoleindskrivning 2025/2026

Jeres barn er undervisningspligtigt fra august i det kalenderår, hvor det fylder 6 år.

Jeres barn kan begynde i børnehaveklassen allerede i det år, hvor det fylder 5 år, hvis det er født før 1. oktober og hvis det vurderes, at det vil være i stand til at følge undervisningen.

I Nyborg Kommune samarbejder børnehaverne og skolerne/SFO’erne for at gøre overgangen lettere for dit barn. Du kan læse mere om ordningen her.

Udsættelse af skolestart er fortsat en mulighed, hvis PPR vurderer, at der er grundlag for det. Har du spørgsmål vedr. udsættelse, skal du drøfte det med personalet i dit barns børnehave eller kontakte PPR, e-mail: ppr@nyborg.dk. 

Digital skoleindskrivning

Hvis dit barn er født i 2018 eller 2019 skal du i perioden 1. oktober 2024 - 15. januar 2025 indskrive dit barn. Du har brug for dit MitID.

Der skal være enighed om valg af skole, såfremt der er fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarsloven.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til den digitale indskrivning, er du velkommen til at kontakte skolesekretæren på dit barns distriktsskole, Borgerservice eller Børn og Skole på tlf. 6333 7883.

Se oplysningspligt vedr. skoleindskrivningen her

Husk at benytte den digitale skoleindskrivning – også selv om dit barn skal starte på en privat- eller friskole.

Hvis du vil vide mere...

Informationsmøder på skolerne om skolestart

Skole

Dato

Birkhovedskolen, bygning B
Indskolingsbygningen
Svanedamsgade 2, 5800 Nyborg

Tirsdag 5. november 2024
Kl. 17.00 – 18.30

Danehofskolen, afdeling Nyborg
Central rum A
Ringvej 1, 5800 Nyborg

Torsdag 7. november 2024
Kl. 16.30 – 18.00

Danehofskolen, afdeling Vindinge
Børnehaveklassen
Skolevej 15, 5800 Nyborg

Onsdag 6. nvember 2024
Kl. 16.30 – 18.00

Vibeskolen, afd. Ullerslev og Aunslev
Personalerummet afd. Ullerslev
Skolevej 2-4, 5540 Ullerslev

Tirsdag 5. noveber 2024
Kl. 17.00 – 18.00

4kløver Skole og Børnehus,
afdeling Ørbæk
Langemosevej 1, 5853 Ørbæk

Torsdag 7. november 2024
Kl. 17.00 – 18.30

4kløver Skolen og Børnehus
afdeling Frørup
Skolevej 1, 5871 Frørup

Tirsdag 5. november 2024
Kl. 17.00 – 18.30

Frit skolevalg

Hvis du som forælder ikke ønsker, at dit barn skal gå på distriktsskolen, kan du søge om plads på en anden skole efter eget valg.

Det kan enten være i Nyborg Kommune eller i en anden kommune. Men barnet kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud til eleven. Hvis barnet får plads på den valgte skole, får det også ret til at blive optaget i skolefritidsordningen.

Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne efter følgende prioritering:

  • Elever bosiddende i Nyborg Kommune optages før elever fra andre kommuner.
  • Elever med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen.
  • Elever optages efter afstand fra hjem til skole (nærmestboende optages først).

Hvis ovenstående ikke fører til prioritetsorden foretages lodtrækning.

Transportudgifter i forbindelse med skolegang på en anden skole end distriktsskolen afholdes af forældrene.

Kontak os

Har du spørgsmål til skoleindskrivning?

Børn og Skole
Ringvej 3 - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider