Skolefritidsordning (SFO)

Skolefritidsordningen er et tilbud med pasningsgaranti for børn i indskolingen.

Skolefritidsordningen (SFO) er et pasningstilbud før og efter skoletid til børn i indskolingen. SFO er omfattet af pasningsgarantien.

Indmeldelse i SFO kan ske fra dag til dag via den digitale pladsanvisning. Der opkræves betaling fra indmeldelsesdatoen.

Udmeldelse af SFO skal ske via den digitale pladsanvisning med 1 måneds varsel til enten 1. eller 15. i måneden.

Betjen dig selv

Tilmeld dit barn til SFO

Åbningstider og takster

Åbningstiderne i SFO:

Mandag-torsdag kl. 06.00-16.30.
Fredag kl. 06.00-16.00.

Bemærk: SFO er ikke åbent i undervisningstiden, som typisk er mellem kl. 8-14.

Der er lukket i alle SFO'er den 24. og 31. december.

Du kan vælge følgende moduler:

  • Morgenmodul - takst:   817 kr. pr. måned
  • Heldagsmodul - takst 1.684 kr. pr. måned

Juli måned er betalingsfri med mindre barnet tilmeldes feriepasning i disse uger.

Feriepasning i SFO

Udover på skoledage, tilbydes pasning i følgende perioder:

  • Fire uger i juli
  • Mellem jul og nytår
  • Efterårsferie
  • Vinterferie
  • Tre dage før påske
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag
  • I august før skolestart

For feriepasning i juli måned og mellem jul og nytår opkræves 877 kr. pr. uge (gældende i 2024). Tilmelding til feriepasning skal ske via Digital Pladsanvisning.

Pasning fra uge 31 og frem til skolestart, efterårsferien, vinterferien, de tre dage før påske, dagen efter Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag er dækket af den almindelige betaling.

Pasning kan foregå som sampasning på tværs af de kommunale SFO'er. Dette besluttes og planlægges af de enkelte skoler/SFO'er med inddragelse af skolebestyrelserne.

Betaling til skolefritidsordningen

Hvis din betaling er tilmeldt PBS, og dit barn skifter fra børnehave til SFO, vil du modtage et indbetalingskort enten pr. post, i netbank eller eBoks. Du skal herefter tilmelde din betaling til PBS på ny.

Sådan tilmelder du dig betalingsservice

Hvis du vil tilmelde dig, inden du har modtaget din opkrævning, skal du oplyse følgende ved kundenummer:

  • 030+betalers cpr.nr.+00 ved tilmelding til daginstitution
  • 032+betalers cpr.nr.+00 ved tilmelding til SFO
  • 033+betalers cpr.nr.+00 ved tilmelding til klub

Ved tilmelding skal du yderligere oplyse vores PBS nr. og Deb.gr.nr.:

  • PBS nr.: 00105449
  • Deb.gr.nr.: 00758

Læs her hvordan du tilmelder dig til PBS

Information

Liste over skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser for SFO i Nyborg Kommune

I vores Mål og indholdsbeskrivelser for SFO i Nyborg Kommune finder du de overordnede kommunale rammer, der er for SFO.

Der pågår et arbejde på hver enkelt skole i forhold til at beskrive mål og indhold mere præcist. Du kan læse mere på den enkelte skoles hjemmeside. 

Læs Mål og indholdsbeskrivelser for SFO i Nyborg Kommune her

 

Kontakt

Har du spørgsmål til skolefritidsordningen?

Linda Bundgaard

Pladsanviser

Mere information