Der er over 25 forskellige nationaliteter på skolen og hver uge modtager skolen nye elever uden tysk som modersmål (eller tyskkundskaber i det hele taget). Det stiller store krav til underviserne og til differentiering. Der er ingen modtagerklasser som vi kender det. Dog tilbydes holdundervisning på tværs af klasser få timer om ugen i en kort periode.
På rejsen var der derfor primært fokus på undervisning af elever med Tysk som Andetsprog samt inklusion.
Vi oplevede bl.a. faget ”Skolehave”, som alle elever har én time om ugen. Faget er et levn fra det tidligere DDR, men kun delstaten Thüringen har valgt at have det på skemaet. Det var meget inspirerende at se hvor meningsfuldt indholdet var og hvordan eleverne samarbejdede, på trods af sproglige vanskeligheder eller diverse udfordringer (fx asperger/autism eller ADHD).
Tyskland er ikke kendt for at være digitale frontløbere. På hele skolen var blot ét klassesæt med ipads samt nogle få bærbare pc’er. Til gengæld var der høj grad af struktur, tydelighed og klare rammer for eleverne. Alt sammen i en meget kærlig og rolig tilgang.
Vi er blevet mindet om, hvad analog undervisning kan!
Skolen tilbød også specialundervisning for nogle af eleverne et par gange om ugen. Læreren var tidligere specialskolelærer og havde en super god tilgang til eleverne. Der var små stationer med valgfrie opgaver i et meget roligt miljø. Et fint supplement til almenundervisningen. Og værd at overveje som en slags ’mellemform’.
Deltagere på rejsen:
Anne Fløe Poulsen, lærer på Danehofskolen og Mette Helding Madsen, skolekonsulent.
Tak til Erasmus+ og EU
Billeder fra turen
Jobshadowing i Tyskland 2023
6 Billeder
Finansieret af Den Europæiske Union. Synspunkter og meninger er dog kun forfatterens(erne) og afspejler ikke nødvendigvis EU's eller Nyborg Kommune. Ingen af dem Den Europæiske Union eller den bevilgende myndighed kan holdes ansvarlig for dem