Bortadoption (adoption uden samtykke)

Barnets lov § 69.

Adoptionslovens § 9.

Der tages afsæt i børne- og ungepolitikkens tema ”Omsorg, tryghed og trivsel”, hvor der står ”Børn og unge skal derfor understøttes i et sundt og trygt liv gennem hele deres opvækst og i deres forskellige møder med de kommunale tilbud.”

Bestemmelserne om adoption uden samtykke har til hovedformål at sikre børn, der ellers ville have været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, en mulighed for kontinuitet og stabilitet i de tilfælde, hvor det vurderes, at forældrene er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og udgøre en stabil omsorgsrelation i løbet af barnets opvækst - hverken nu eller fremadrettet.

Den samme vurdering om kontinuitet og stabilitet gælder for børn, hvis tilknytning til deres plejefamilie har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning.

I alle sager om adoption skal det sikres, at der er et klart grundlag for vurderingen af, om det vil være til barnets bedste at vokse op i en ny familie, der vil kunne sikre kontinuitet og stabilitet, fremfor, at barnet er anbragt hele barndommen

Barnets lov gør det muligt i helt særlige tilfælde inden fødslen at træffe afgørelse om, at barnet skal anbringes uden samtykke umiddelbart efter fødslen. Det er også muligt at træffe afgørelse om bortadoption, før barnet bliver født, så barnet kan komme med sin adoptivfamilie hjem, uden først at skulle anbringes i en midlertidig plejefamilie.

Nyborg Kommune skal pba. barnets lov overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets opvækst taler for, at barnet gennem adoption får en ny familie ved følgende situationer:

• Ved anbringelse af et barn uden for hjemmet efter §§ 46, 47 eller 49.
• Ved fortsat anbringelse af et barn uden for hjemmet efter § 50.
• Ved permanent anbringelse af et barn uden for hjemmet efter § 67.
• Når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
• Når en forælder til et barn, der er anbragt eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn.
• Ved kommende søskende, når forældre, der tidligere har fået anbragt eller bortadopteret et barn på grund af manglende forældreevne, venter et nyt barn.

Bestemmelsen fastlægger alene, hvornår kommunen har pligt til at overveje adoption, og den er derfor ikke til hinder for, at kommunen i andre situationer kan overveje adoption som social indsats.

Nyborg Kommune fastlægger derudover:

• At i alle sager om anbringelse af spæd- og småbørn (0-3 år) skal der tages stilling til adoption.
• I alle sager skal der vurderes og tages stilling til adoption ved anbringelser.
• At plejefamilie oplyses om muligheden for adoption i de sager, hvor børns tilknytning til deres plejefamilie har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning.

At der indstilles til adoption i alle sager, hvor betingelserne må anses for at være opfyldt.

Adoption uden samtykke tages oftest i anvendelse blandt de allermest udsatte familier.

Der er dog ingen særlige forhold eller karakteristika, som skal være opfyldt, for at adoption uden samtykke kan komme på tale. Det er den samlede vurdering af barnets bedste, barnets behov og forældrenes evner til at imødekomme disse, der ligger til grund for kommunens vurdering og eventuelle indstilling.

En række forhold kan påvirke forældreevnen og være medvirkende til, at Nyborg Kommune vurderer, at forældreevnen er varigt fraværende – fx at en eller begge forældre har kroniske psykiske lidelser, svære personlighedsforstyrrelser, mental retardering eller langvarige misbrug, eller at de har udvist mangelfulde forældreevner over for ældre børn. Forholdene kan optræde alene eller i kombination. Ofte har forældrene selv haft en opvækst præget af omsorgssvigt, og de kan have svært ved at tage vare på sig selv og opretholde en selvstændig tilværelse.

Målgruppen af børn, for hvem adoption uden samtykke kan være den bedste løsning, kan opdeles i to hovedmålgrupper.

Den første målgruppe er børn, der adopteres på grund af manglende forældreevner og manglende udviklingspotentiale hos forældrene.

Den anden målgruppe er børn, der frigives til adoption uden samtykke og adopteres af deres plejefamilier. Det er som oftest ældre børn (minimum tre år), idet der stilles krav om, at børnenes tilknytning til plejefamilien skal have antaget en sådan karakter, hvor det vil være skadeligt for barnet at bryde tilknytningen. Denne form for adoption kaldes også familieadoption.

Barnets forsørgelse og trivsel vil varetages af adoptivfamilien.

En adoption uden samtykke kan enten ske som en familieadoption eller som en fremmedadoption.

Barnet adopteres gennem en fremmedadoption, når barnets forældre er ude af stand til at tage sig af barnet. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke i disse tilfælde, udvælger Adoptionsnævnet den bedst egnede familie til at adoptere barnet. Familien findes på den nationale liste over godkendte adoptanter. Barnet bliver for det meste midlertidigt placeret hos adoptanterne, inden adoptionen er endelig.

Ved en familieadoption er det barnets plejefamilie, der ønsker at adoptere barnet. Adoptionen kan som nævnt kun ske, hvis kommunen vurderer, at der er en særlig tilknytning mellem barnet og plejefamilien.

Adoptivfamilien.

Der mulighed for, at et barn, der er fyldt 12 år, på eget initiativ kan anmode Familieretshuset om, at der etableres kontakt med biologisk slægt efter adoption. Det er en individuel vurdering, hvori kontakten består, og om den også omfatter samvær. Familieretshuset kan vælge at afslutte processen, hvis de finder, at det ikke vil være til barnets bedste, at der etableres kontakt. Denne beslutning kan ikke påklages.

De biologiske forældre og biologisk slægt har efter adoptionen mulighed for at anmode om, at der fastsættes samvær eller anden form for kontakt med barnet efter forældreansvarslovens § 20 a. Familieretshuset og domstolssystemet træffer afgørelse ud fra en vurdering af, om samvær eller anden kontakt vil være til barnets bedste. Familieretshuset behandler anmodningen, belyser og indbringer som udgangspunkt sagen for familieretten med henblik på, at familieretten træffer afgørelse.

Før et adoptivbarn er fyldt 18 år, er det muligt at ophæve adoptionen, hvis det er bedst for barnet, og hvis adoptanten og adoptivbarnets oprindelige forældre er enige om det.

Hvis barnet er over 12 år, skal barnet give samtykke til ophævelsen.

Hvis barnet er under 12 år, skal barnet høres om ophævelsen.

På baggrund af en ansøgning og evt. yderligere oplysninger vurderer Ankestyrelsen, om en ophævelse af adoptionen er bedst for barnet. Hvis dette er tilfældet, bliver sagens parter indkaldt til samtale i Familieretshuset, og herefter træffer Ankestyrelsen afgørelse i sagen.

En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, og der stilles derfor store krav til sagsbehandlingen.

Det er Ankestyrelsen, der træffer afgørelsen. Det gør Ankestyrelsen på baggrund af en indstilling fra Børne og Unge-udvalget i Nyborg Kommune.

Under sagens behandling skal kommunen beskikke en advokat for barnet og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelt plejeforældrene.