Forløbet er relevant når
Barnet/den unge er i psykisk mistrivsel, fungerer dårligere end sine jævnaldrende i hverdagen og viser tegn på mistrivsel inden for mindst et af følgende to områder:
- Depression (mild til moderat)
- Angst (social angst, generaliseret angst, separationsangst og fobisk angst)
Forløb med samtaler
Forældre og barn/ung har tilsammen mindst seks samtaler med en behandler, som de taler med sammen og hver for sig. Barnet/den unge får vejledning og redskaber og øver sig imellem samtalerne på det, der er blevet gennemgået.
Formålet med forløbet er, at barnet/den unge bliver bedre til at forstå og håndtere sine svære tanker og følelser. For at understøtte forløbet samt forstærke og vedligeholde en positiv udvikling, er det muligt at inddrage fagpersoner fra læringsmiljøet og det øvrige netværk.
Få mere at vide
Du kan få flere informationer i pjecen ”Når bekymring eller tristhed fylder for meget”.
Ved spørgsmål til forløbet kontaktes
Rose Marie Teyken. E-mail: rmt@nyborg.dk, tlf. 5172 2057.
Jane Grann Stephenson. E-mail: jgs@nyborg.dk, tlf. 5114 6522.