Sammensætning
Fællesrådet består af følgende:
- Medlemmerne af Skole- og Dagtilbudsudvalget
- To repræsentanter fra hver institutionsbestyrelse (kommunale daginstitutioner og dagplejen)
- Én lederrepræsentant fra hver daginstitution og dagplejen (leder eller souschef)
- Fællestillidsrepræsentant eller en suppleant for henholdsvis pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere
- Direktøren for området
- Chefen for området
- Pædagogisk administrativ konsulent
Formanden for Skole-og Dagtilbudsudvalget er formand for Fællesrådet.
Når det er relevant kan der indbydes andre til at deltage i Fællesrådets møder.
Afdelingen for Børn og Skole varetager sekretariatsfunktionen i forhold til Fællesrådet.
Opgaver
Fællesrådet fungerer som et tværgående forum for dialog mellem udvalgsmedlemmer, repræsentanter fra institutioner og dagpleje (bestyrelsesmedlemmer, ledere og tillidsrepræsentanter) samt repræsentanter fra administrationen.
Herigennem har Fællesrådet til opgave at fungere som generel inspirationskilde for Skole- og Dagtilbudsudvalget, og bidrage til dialog med udvalget om centrale tværgående emner og problemstillinger på dagtilbudsområdet.
Fællesrådet har ingen selvstændig beslutningskompetence.
Mødevirksomhed
Fællesrådet afholder to årlige møder som følger:
- Forår: Drøftelse af relevante temaer
- Ultimo august/primo september: Vedr. budget
Herudover har formanden mulighed for at indkalde til ekstraordinært møde ved behov herfor. Møderne kan tilrettelægges sammen med skoleområdet.
Februar 2024