Kloaksepareringer

Kloaksepareringer består i, at regnvandsledning og spildevandsledning adskilles i to separate og uafhængige ledninger på en ejendom.

Formålet med kloaksepareringer er:

  • At reducere spildevandsforsyningens udledninger af overskydende regn og spildevand til vandløb, søer eller havet. Det vil være en miljømæssig gevinst, at reducere udledninger med fortyndet spildevand til vandløbene.
  • At optimere driften på de offentlige renseanlæg, idet for meget vand i spildevandsledningerne giver en uøkonomisk drift med højt energiforbrug og CO2 udledninger, og fører til høje vandafledningstakster.
  • At reducere risikoen for oversvømmelse af kældre, som følge af for meget regnvand i spildevandsledningerne.

Beslutning om kloakseparering af et bolig- eller erhvervsområde besluttes i spildevandsplanen, og gennemføres ved at kommunen meddeler påbud om kloakseparering til grundejeren/virksomheden, efter at spildevandsforsyningen har forsynet ejendommen med et regnvandstik og spildevandsstik.