Hvert år deltager danskerne i en fælles indsats for en renere og smukkere natur og et bedre miljø og klima. I 2021 deltog 185.000 danskere – det er vi både beærede og stolte over!
Affaldsproblemet er ikke til at tage fejl af. Ifølge Eurostat er vi det folkefærd i EU, der producerer mest affald per indbygger. Vi køber mere og mere take-away – eksempelvis bruger vi hvert år 130 millioner engangskopper. Mange af dem ender som affald i vores natur.
Opret en indsamling og invitér lokalbefolkningen med ud og gør en kæmpe forskel for jeres by og natur.
I år tager vi egen medicin og skærer ned på trykte udsendelser
Tidligere har vi sendt inspirationsmaterialer ud til skoler og dagtilbud. I Danmarks Naturfredningsforening stiler vi mod et affaldsfrit Danmark. Det er derfor på tide at vi stopper med at udsende hæfter på tryk.
Vi er derfor glade for at kunne annoncere, at inspirationshæftet i år vil ligge i et nyt online format! Dvs. I også kan gå ind og hente en masse inspiration opdelt på alder og emner.
Vi satser på, at alle materialer er oppe og køre 1. marts. Vi sender en mail ud når platformen går i luften.
Tilmelding til velkomstpakke
Opret indsamling inden 8. marts. I modtager en gratis deltagerpakke med bl.a. affaldssække.
Du kan få hjælp til at synliggøre dit arrangement her. Du finder både plakater, skabeloner til pressemeddelelser, billeder og hjælp til sociale medier.
Danmarks affaldsindsamling
Du kan oprette en indsamling herSamarbejde med kommuner vedrørende aflevering af affald
Sidste år oplevede vi henvendelser, da nogle ikke kunne komme af med deres usorterede affald. Har dog fået oplyst, at de fleste genbrugsstationer har en container til ”rest efter sortering” eller en regulær affaldsbeholder til restaffald, som vil kunne tages i brug.
Men for at undgå uheldige situationer, hvor nogen ikke kan komme af med deres affald, prøver vi at lave en oversigt på affaldsindsamlingen.dk med henvisninger til specifikke kontaktpersoner i hver kommune. Flere har allerede sendt et navn, hvis I ikke allerede har gjort det, vil det være en stor hjælp for vores frivillige, hvis I vil sende et navn til cju@dn.dk med angivelse af nummer og mail.
Du kan læse mere på affaldsindsamlingen.dk
Vi håber, I har lyst til at være med til, at gøre en kæmpe forskel.
Har du spørgsmål, er du meget velkomne til at skrive til os på affald@dn.dk.
Følg med på Facebook-gruppen: Affaldsindsamlingen
Del gerne jeres fotos fra indsamlingen på #affaldsindsamlingen