
Slotsholmen åbnes
Nu er der igen mulighed for at passere og gå på tværs af borgholmen i Nyborg.
En midlertidig aftale mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Nyborg Kommune betyder, at Slotsholmen åbnes op for alle. Det betyder, at det atter bliver muligt at komme helt tæt på Nyborg Slot og slå et smut hen over den historiske plads i Nyborg.
Derudover åbner aftalen også op for, at Østfyns Museer kan afholde mindre formidlingsaktiviteter på pladsen foran Nyborg Slot. Det kan være i forbindelse med events eller i arbejdet med at levendegøre Nyborgs kongelige fortid.
Der opsættes skiltning ved Slotsholmen snarest i det nye år med nærmere information om den midlertidige aftale og mulighederne for at gå igennem området.
På eget ansvar
Slotsholmen og pladsen foran slottet er både kuperet og mudret. Der vil ikke blive etableret en sikret markeret sti, og passage gennem Slotsholmen sker på eget ansvar. Vi anbefaler godt fodtøj, hvis du vil besøge området.
Åben i to år
Lige nu er Slotsprojektet i udbud, og det forventes, at der kan indgås en kontrakt med en totalrådgiver ultimo februar 2024. Herefter skal byggeriet på Slotsholmen ifølge tidsplanen gå i gang i efteråret 2025. Indtil da vil Slotsholmen være åben for alle.
Du kan holde dig opdateret om Slotsprojektet her.
For yderligere oplysninger, kontakt
Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Nyborg Slot og Kulturhistorisk Afdeling ved Østfyns Museer. Tlf. 2971 0767, e-mail: mlt@ostfynsmuseer.dk
Slots- og Kulturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon. Tlf. 2261 1995, e-mail: sgr@slks.dk / pebe@slks.dk
Søren Thorsager, kultur-, fritid- og turismechef. Tlf. 2966 9180, e-mail: stho@nyborg.dk
Søren Tideman Lassen, kommunikation og presse. Tlf. 2156 3716, e-mail: slas@nyborg.dk