Nyhed, tilføjet 18. juni 2024

Nyborg er klar til Danehof

Middelalderfestivalen Danehof, der løber af stablen den første uge i juli, inviterer i år til et opgraderet program. Udover den traditionsrige ridderturnering, optog og boder, er det i år også muligt at opleve italienske flagkastere, kampopvisning med kongens krigere, gøglerworkshops og mere.

Det kræver noget særligt at genopfinde sig selv efter 14 år med Danehof i Nyborg. Men i år gør vi et forsøg med nye artister og arrangementer, der skal give publikum en lidt anden oplevelse, end de er vant til.

- For Nyborg er Danehof et stort event og et eksempel på det, jeg vil betegne som byens ånd. Det samler byens borgere og erhvervsdrivende, tiltrækker turister i tusindvis og engagerer enormt mange frivillige. Jeg er imponeret over, hvordan arrangørerne bliver ved med at udvikle programmet, så byens kongelige fortid formidles i et nyt lys, siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg.

Kernen i Danehof er dog fortsat den traditionsrige 3-dages middelalderfestival, hvor Torvet i Nyborg forvandles til en turneringsbane og den gamle bykerne omkring Nyborg Slot fyldes med boder, aktiviteter og spisesteder. Alt sammen for at markere Nyborgs rolle som tidligere centrum for magten i Danmark.

- De historiske og autentiske rammer i Nyborg er med til gøre Danehof til en helt særlig oplevelse for hele familien. Det at kunne formidle historien netop der, hvor den har fundet sted, betyder rigtig meget, når historien skal gøres levende med en middelalderfestival. Vi er meget glade og taknemmelige for den store opbakning til Danehof fra Nyborg Kommune, de lokale borgere og ikke mindst de mange frivillige, der gør en fantastisk indsats under hele festivalen,” siger Mette Ladegaard Thøgersen, direktør Østfyns Museer.

’Danehof – en middelalderfestival i verdensklasse’ løber af stablen 5.-7.juli 2024. Der er gratis entré, og man kan blandt andet opleve følgende:

  • Specialuddannede riddere fra Holland, der -der dyster med lanser og køller.
  • Spektakulære italienske flagkastere, der optræder med den middelalderlige militærdisciplin.
  • Skattejagt og gøglerworkshop – aktiviteter målrettet børn.
  • Smag på historien med pubcrawl og kongens

Læs mere

Læs mere og dyk ned i årets program her

Bliv klogere på Danehof med film

For yderligere oplysninger, kontakt

Maria Dam, eventmanager VisitNyborg. Tlf. 2443 6195, e-mail: mrda@nyborg.dk 

Jonas Kragegaard, museumsinspektør Østfyns Museer. Tlf. 2396 5797, e-mail: jok@ostfynsmuseer.dk