Indvielse af den nye cykelsti mellem Flødstrup og Revninge
Sammen med Kerteminde Kommune markerer vi åbningen af den nye cykelsti på søndag 16. februar kl. 11 ved kommunegrænsen mellem Nyborg og Kerteminde, ca. 350 meter syd for Revninge Kirke.
Cykelstien er skabt i et fælles projekt mellem Nyborg og Kerteminde Kommune. De to borgmestre, Kenneth Muhs og Kasper Ejsing Olesen, cykler til kommunegrænsen fra henholdsvis kirken i Flødstrup og Søvangsparken i Kerteminde kl. 10.30, hvor man er velkommen til at cykle med eller slutte sig til undervejs.
Herefter mødes de to cykelhold mødes ved kommunegrænsen mellem Nyborg og Kerteminde, ca. 350 meter syd for Revninge Kirke, hvor den nye cykelsti indvies søndag 16. februar kl. 11.
Alle er velkomne - og til de fremmødte serveres et stykke brunsviger, kaffe og juice.
- Cykelstien er med til at sikre en sikker cykelvej hele vejen fra Ullerslev til Kerteminde, og den nye 3,8 km. lange dobbeltrettede cykelsti vil forbedre trafiksikkerheden markant mellem Flødstrup og Revninge.
- Projektet har et budget på 16.535.400 kr., hvoraf den statslige cykelpulje finansierer 50 %.