
Gode Liv-Prisen 2025
Du kan nu indstille den person, gruppe, forening eller andet, som du mener skal modtage Nyborg Kommune og Nordea Nyborgs Gode Liv-Pris 2025.
Gode Liv-prisen har til formål at anerkende en nyborgensers initiativ og særlig gode indsats til gavn for Nyborg Kommune eller kommunens indbyggere.
Prisen består af skulpturen ”Stenblomsten”, støbt i bronze, og et kontantbeløb på 5.000 kroner doneret af Nordea Nyborg.
Hvem kan indstilles?
Personer og grupper, der har ydet en særlig enestående indsats, har gjort sig positivt bemærket, eller udvist særligt godt initiativ for at fremme det gode liv i Nyborg Kommune, eksempelvis inden for følgende indsatsområder:
- Idræt, motion og friluftsliv
- Ernæring og sundhed
- Kunst, kultur og musik
- Natur og miljø
- Sociale forhold og almen velgørenhed
Prismodtageren skal bo i Nyborg Kommune, og der skal være tale om en ulønnet indsats.
Hvem synes du skal vinde?
Send dit forslag og begrund hvorfor til Nyborg Kommune, Byrådssekretariatet, Torvet 1, 5800 Nyborg eller på e-mail: byraadssekretariat@nyborg.dk senest torsdag 24. april 2025.
Prisen uddeles i forbindelse med Kulturnatten fredag 23. maj 2025 kl. 18.00 på Torvet.
Tidligere vindere
I 2024 blev Gove Liv-prisen ikke uddelt.
I 2023 blev Gode Liv-Prisen tildelt Agnes Juul Lunde og Emil Buchwald Johansen, foreningen Sind Ungdom i Nyborg.
I 2022 blev Gode Liv-Prisen tildelt Asoth Verrasingham og Nyborg Karateklub.