Det er muligt at søge om tilskud fra Fritids- og Kulturpuljen til arrangementer og andet der vedrører arrangementer som for eksempel støtte til filmproduktion eller til fysiske produkter.
Der kan søges om tilskud fire gange om året med følgende ansøgningsfrister:
- 7. januar 2025
- 7. april 2025
- 10. juni 2025
- 7. oktober 2025
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kultur, Fritid og Tursime, Anna Hauritz Nielsen, e-mail: anhn@nyborg.dk, tlf. 6333 7882 eller Dorte Elgaard, e-mail: del@nyborg.dk tlf. 6333 6863.
Filmstøtte
Søg om tilskud
Hent ansøgningsskema til Fritids- og Kulturpuljen herGodkendt af Kultur- og Fritidsudvalget 16. januar 2024
Principielle kriterier for tildeling af støtte
Vurderes det, at arrangementet har tilstrækkelig betydning for fritids- og kulturlivet (i bred forstand) i Nyborg Kommune, til at der bør tildeles støtte?
- Bidrager arrangementet fx med noget nyt – en ny kunstart, idrætsgren, musikalsk genre, og er det ikke tilfældet, vurderes det så at kvaliteten er tilstrækkelig god eller at der kommer tilstrækkeligt mange borgere til arrangementet?
- Tilbyder arrangementet kulturelle oplevelser for grupper af borgere, der ellers ikke ofte tilgodeses eller udbreder arrangementet kultur til nye dele af kommunen?
- Indgår arrangementet i en større satsning/branding?
Kan arrangementet klare sig uden støtte eller burde arrangementet kunne klare sig uden?
- Hvor stor en del af de samlede udgifter til arrangementet udgør den ønskede støtte?
- Hvordan vurderes den samlede økonomi for det enkelte arrangement? Er deltagerprisen fx rimelig? Har ansøgeren andre finansieringskilder i spil?
- Vurderes det, at arrangementet burde kunne klare sig helt uden støtte? Fx hvis der er tale om arrangementer, der har et tydeligt kommercielt potentiale.
- Hvordan er foreningens (hvis der tale om en forening) samlede økonomi? Hvis en forening har en vis egenkapital set i forhold til det ansøgte beløb, er der muligvis ingen grund til kommunal støtte.
- Er der tale om et tilbagevendende arrangement med en vis publikumsinteresse, vil det indgå i vurderingen om en kommunal støtte med fordel kan udfases eller nedsættes eller om dette vil have negative konsekvenser for kvaliteten af arrangementet.
Skal evt. støtte gives i form af underskudsgaranti eller direkte støtte?
- Underskudsgaranti gives typisk til arrangementer, hvor arrangøren eller forvaltningen vurderer, at arrangementet kan løbe rundt uden kommunal støtte med mindre vejrforhold eller andet ødelægger forudsætningerne.
- Direkte støtte gives typisk i de tilfælde, hvor et arrangements kvalitet, fx den kunstneriske kvalitet, afhænger af at der ydes et direkte tilskud af en vis størrelse.
- Direkte støtte kan også anvendes, hvor kommunal medfinansiering er en forudsætning for at arrangøren kan opnå anden finansiering – fx statslig.
- Direkte støtte kan ligeledes anvendes, hvor Nyborg Kommune har konkrete ønsker eller krav i forbindelse med at give støtten. Det være sig konkrete ønsker til forbedring af arrangementet eller brandingeffekter.
Skal Nyborg Kommune stille krav om modydelser for den kommunale støtte?
- I de tilfælde hvor kommunen tilbagevendende yder relativt store tilskud til samme arrangør, bør det overvejes, om der skal indgå modydelser til Nyborg Kommune? Fx i form af aktiv branding af kommunen, fribilletter til udsatte grupper, deltagelse i kommunale arrangementer, e.l.
- Endvidere ønskes beskrevet hvordan ansøger vil synliggøre, at kommunen har været bidragsyder.