Vestervold - Nyborg Kommunes aktivitets-, forenings- og frivillighus

Vestervold ligger i hjertet af Nyborg by og rummer plads til aktiviteter og kreativ udfoldelse, sociale arrangementer, events, undervisning, kurser, borgerrettede forløb, borgerdrevne initiativer samt mødeaktivitet.

Vestervold er huset, hvor foreninger, borger og frivillige mødes på tværs af generationer, kulturer og interesser. Der er højt til loftet og et særligt fokus på samarbejde, rummelighed og mangfoldighed.

Kriterier for lån af lokaler på Vestervold

Det koster ikke penge at låne lokaler på Vestervold. Men det vægtes at brugergruppernes aktiviteter har et aktiverende, socialt og/eller sundhedsmæssigt sigte.

Følgende grupper kan således forespørge på lokaler i huset

  • Primært foreninger, frivillige- og gruppeinitiativer med aktiviteter for og med borgere/brugergrupper
  • Primært foreninger, frivillige- og gruppeinitiativer med åbne målgruppebaserede aktiviteter
  • Samarbejdsprojekter og kommunale initiativer der hjælper borgerne. For eksempel selvhjælpsgrupper og borgerrådgivning
  • Sekundært foreninger, institutioner, aftenskoler og lignende – der ønsker at afholde møder og afvikle kurser/undervisning. Disse kan låne lokaler i begrænset omfang.

Bemærk – ovenstående kriterierne er vejledende og der er fokus på at skabe sammenhængskraft mellem aktiviteterne i huset. 

Huset lånes ikke ud til kommercielle og/eller private formål.

Det er også muligt at kontakte Frivilligcenter Nyborg på e-mail: info@frivilligcenter-nyborg.dk

Her finder du Vestervold

Vestervold
Kgs. Bastionsvej 2
5800 Nyborg