Nyborg by vokser og tilflyttere drømmer om lejligheder med havudsigt centralt i byen eller et nyt hus tæt natur og med god adgang til motorvej og togforbindelser.
Nyborg Byråd vedtog 28. februar 2023 Helhedsplan for boligområde i Nyborg V.
Sammen med den anerkendte tegnestue LYTT har Nyborg Kommune lavet en plan for, hvordan et nyt kvarter med ca. 400 boliger i det vestlige Nyborg kan se ud. Et kvarter, hvor også naturen tilgodeses, til gavn for dyre- og planteliv, områdets fremtidige beboere og nyborgenserne. Helhedsplanen omfatter et areal på 100 ha mellem Lindenborgvej, Hjulbyvej, Fynsvej og Hjulby sø umiddelbart vest for boligområdet Jagtenborg i det vestlige Nyborg.
Helhedsplanen præsenterer, hvordan området kan udvikles til et grønt og attraktivt boligkvarter med ca. 400 boliger i tæt forbindelse med nye grønne områder, herunder ny natur. Planen er baseret på bæredygtighedsprincipper med inspiration fra certificeringsordningen DGNB. De centrale principper bag planen er bæredygtig håndtering af vand, integration med stedets natur, understøttelse af fællesskaber og mobilitet.
Helhedsplanen præsenterer et nyt boligområde, hvor der vil være mulighed for variation i boligtyperne. Planforslaget indeholder en blanding af åben-lav og tæt-lav boligtyper med en fordeling svarende til ca. 40% åben-lav og 60% tæt-lav. Der arbejdes med forskellige typologier inden for hver hovedkategori. Planen rummer mulighed for fleksibilitet, så udviklingen af området kan tilpasses fremtidens efterspørgsel. Fleksibiliteten inkluderer også mulighed for at indpasse offentlig service (for eksempel en daginstitution) og privat service (for eksempel en dagligvarebutik ved Fynsvej), hvis der opstår behov herfor.
Ud over områder til bebyggelse præsenterer helhedsplanen en ambitiøs plan for udvikling af nye naturområder, der skal bygge videre på de eksisterende naturkvaliteter i området og samtidig skabe attraktive grønne områder omkring den nye bebyggelse. Dette i sammenhæng med eksisterende natur udenfor planområdet.
Planen var i offentlig høring i perioden 19. oktober til 14. december 2022. Der blev i høringsperioden afholdt et borgermøde, hvor helhedsplanen fremlagt af LYTT tegnestue.
Helhedsplan for Nyborg Vest
Du kan se Helhedsplan for Nyborg Vest herKontakt os
Har du spørgsmål til helhedsplan for Nyborg Vest?
Åbnings- og telefontider