Fremtidens Ullerslev

Udviklingsplan for Ullerslev

”Ullerslev skal styrkes og videreudvikles til en attraktiv bosætningsby med en stærk identitet, levende fællesskaber og styrkede forbindelser mellem centrum og opland”.


Sådan lyder overskriften på den vision, som Udviklingsplanen beskriver for Ullerslev.


Udviklingsplanen sætter en fælles retning for byens udvikling og viser konkrete veje til, hvordan Ullerslev kan styrkes og gentænkes med udgangspunkt i byens stedbundne potentialer. Planen udgør samtidig et strategisk styringsværktøj til løbende prioritering, vurdering og igangsættelse af nye idéer og tiltag i Ullerslev.
Planen er udviklet i 2021 i tæt samarbejde med lokale ildsjæle og med viden og input fra et bredt udsnit af byens borgere. Byrådet godkendte planen 22. februar 2022.

Se Ullerslevs udviklingsplan her

Udviklingsplan For Ullerslev 2022

Strategiske udviklingsprincipper

Visionen underbygges af fem udviklingsprincipper, der skal være retningsgivende for udvikling af Ullerslev. Udviklingsprincipperne udmønter visionen , og er det værdimæssige filter, som skal bruges i prioritering og udvikling af nye tiltag.

Indsatsområder og tiltag

Udviklingsplanen indeholder fire indsatsområder og 16 tiltag. Hvor nogle af tiltagene bidrager til at realisere visionen på den korte bane, bidrager andre til en realisering på den lange bane.
Mange af tiltagene kræver, at der løftes sammen på tværs af lokalområdets beboere, foreninger i Ullerslev og Nyborg Kommune. Andre tiltag skal løftes og implementeres af engagerede beboere i fællesskab.

Videre proces

Med vedtagelsen af Udviklingsplan for Ullerslev bliver der taget et stort og vigtigt skridt på vejen med Fremtidens Ullerslev.
Planen indeholder et blandet katalog af tiltag. Nogle tiltag er dyre og mere komplekse at realisere og har et længere tidsperspektiv som for eksempel omdannelse af det tidligere butikscenter og etablering af sikker skolevej fra det nye boligkvarter ved Kertemindevej.
Andre tiltag er lavt hængende frugter og kræver blot, at vi (lokale ildsjæle og kommunen) i fællesskab tager initiativet og gør det - som for eksempel markedsføring gennem #Ullerslev og udpegning af arealer til Vild Natur.

Nyborg Kommune spiller en central rolle i virkeliggørelsen af planen som samarbejdspartner, myndighed og ejere af flere af byens grønne arealer. Kommunen kan bidrage til realiseringen gennem udarbejdelse af plangrundlag, myndighedsgodkendelser og i dialogen med investorer og fonde.

Borgerne i Ullerslev har også et ansvar for at holde udviklingen i gang. De er byens ambassadører og daglige brugere. Borgerne har en vigtig rolle i at fortælle omverdenen, hvor dejlig en by Ullerslev er og derved tiltrække nye borgere til byen, og i at understøtte eksisterende fællesskaber og udvikle nye aktiviteter, som kan styrke sammenhængskraften og gøre Ullerslev til et endnu bedre sted at bo og leve.

Kontakt os

Har du spørgsmål til Ullerslevs udviklingsplan?

Teknik, Miljø og Erhverv
Nørrevoldgade 9 - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider