Valgbarhed

Valgbar til Nyborg Byråd er alle, der har valgret til byrådet og som senest 4. oktober 2021 kl. 12 opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget.

Personer, der ikke er danske statsborgere, har ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat til valget.

Valgbar

Du er valgbar, hvis du har valgret. Du har valgret, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år, og har fast bopæl i kommunen, henholdsvis regionen.

Herudover skal man opfylde en af følgende betingelser:

  • have dansk indfødsret, eller
  • have statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU, eller
  • have statsborgerskab i Island eller Norge, eller
  • uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.

Følgende personer har – uanset ovenstående - ikke valgret:

  • En udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1-2 er bortfaldet, men som ikke kan udsendes af landet.
  • En udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1-2, men som ikke kan udsendes af landet.
  • En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25c.
  • En udlænding, der er udvist ved endelig afgørelse efter udlændingelovens §§ 25-25b .
  • En udlænding, der ved registreringen i CPR som tilflyttet fra udlandet var indsat direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner jf. § 17, stk. 4 i lov om Det Centrale Personregister.

Kontakt os

Har du spørgsmål til valgbarhed?

Byrådssekretariat
Torvet 1 - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider