Søg

Tidsfrister

Her følger en oversigt over tidsfrister ved de kommunale og regionale valg tirsdag 18. november 2025.

Tirsdag 2. september 2025 (tirsdagen 11 uger før valgdagen)
Kandidatlister kan indleveres for de lister, der ønsker fritagelse for underskrift fra stillere.

Tirsdag 16. september 2025 (tirsdagen 9 uger før valgdagen)
Hvis listen vil fritages fra kravet om underskrift fra stillere, skal den være indleveret senest kl. 12.
Kandidatlister kan fra denne dato indleveres for de lister, der ikke kan fritages fra kravet om underskrift fra stillere.

Tirsdag 23. september 2025 (tirsdagen 8 uger før valgdagen)
Valgbestyrelsen skal senest kl. 12 meddele, om kandidatlisten kan fritages for kravet om underskrift fra stillere.

Tirsdag 30. september 2025 (tirsdagen 8 uger før valgdagen)
Kandidatlister skal være indleveret senest kl. 12 for de lister, der ikke kan fritages for kravet om underskrift fra stillere.

Fredag 3. oktober 2025 (46 dage før valgdagen)
Kandidater og stillere skal opfylde valgretsbetingelser bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt denne dag, skal de være opfyldt kl. 12 mandag 6. oktober 2025 (43 dage før valgdagen)

Lørdag 4. oktober 2025
Valgbestyrelsen skal senest give underretning om en kandidatlistes mangler.

Mandag 6. oktober 2025

  • Kl. 12 er sidste frist for afhjælpning af mangler eller indlevering af en ny kandidatliste.
  • Kl. 12 er sidste frist for kandidatlistens repræsentant for tilbagekaldelse af kandidatliste overfor valgbestyrelsens formand
  • Kl. 12 er sidste frist for indgåelse eller tilbagetrækning af valgforbund.
  • Kl. 12 er endelig frist for opfyldelse af valgretsbetingelserne.

Hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan du se den samlede oversigt over alle tidsfrister ved kommunal- og regionalvalget 18. november 2025.

Kontakt os

Har du spørgsmål til tidsfrister ved de kommunale og regionale valg?