Du har valgret og kan stemme til Europa-Parlamentet, hvis du:
1. har valgret ved valg til Folketinget (det vil sige, at du er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark),
eller
2. er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i et af de øvrige EU-medlemslande,
eller
3. er statsborger i et af de andre EU-medlemslande, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.
Til Europa-Parlamentsvalg kan du afgive stemme i ét medlemsland. Hvis du bor i Danmark og er registreret som vælger i Danmark, må du derfor ikke samtidig afgive stemme i et andet medlemsland.
Der udstedes valgkort til alle med valgret. Afstemningsstedet er anført på valgkortet. Valgkortet skal være dig i hænde senest 4. juni 2024. Såfremt du ikke denne dato har modtaget dit valgkort, skal du rette henvendelse til Borgerservice.
Du er valgbar til Europa-Parlamentet, hvis du:
1. opfylder betingelserne for valgret (se ovenfor)
og
2. bliver opstillet på kandidatlisten hos et parti, der er opstillingsberettiget i Danmark.
Hvis du er opstillet i Danmark som kandidat til Europa-Parlamentet, må du ikke samtidig være opstillet i et andet land inden for EU.
Kontakt os
Har du spørgsmål til Valgret, valgkort og valgbar?
Åbnings- og telefontider