Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet arbejder med lovgivning og overvåger EU's øvrige institutioner.

Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert 5. år. Valg udskrives ikke i utide. Næste valg afholdes i 9. juni 2024. 

EU’s medlemslande har forskellige traditioner for hvilke ugedage, de afholder valg. Med fire mulige valgdage kan de vælge mellem torsdag, fredag, lørdag eller søndag. Stemmerne optælles efter valgets afslutning søndag. I Danmark er der tradition for, at valget afholdes søndag.

Lovgivningsarbejdet sker i samarbejde med Ministerrådet (Rådet for den Europæiske Union), da Europa-Parlamentet ikke på egen hånd kan foreslå og vedtage nye love.

Europa-Parlamentet havde før valget i 2019 751 medlemmer (MEP’er) fra 28 medlemslande inklusive Storbritannien. Pladserne var fordelt efter landenes indbyggertal. EU har ca. 512 millioner indbyggere - inklusive Storbritannien med 65 millioner. I det parlament har Danmark 13 pladser.

Brexit: Med Storbritanniens udtræden af EU bortfaldt 73 pladser i Europa-Parlamentet. Antallet faldt fra 751 til 705. 19 pladser bortfaldt helt, og 27 pladser blev omfordelt efter en ny fordelingsnøgle, der gav Danmark en plads mere. 

Kontakt os

Har du spørgsmål til Europa-Parlamentsvalget?

Byrådssekretariat
Torvet 1 - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider