Tilladelse efter vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven
Afgørelse om ikke VVM-pligt og tilladelse til etablering af 2 undersøgelsesboringer samt tilladelse til indvinding af vand til og udledning af vand fra renpumpning og prøvepumpning på matrikel 7d og 9f, Flødstrup By, Flødstrup.
Afgørelse
Nyborg Kommune
Ullerslev
14. maj 2025
14. april 2025
Nyborg Kommune giver hermed Ullerslev og Omegns Vandværk tilladelse til etablering af 2 undersøgelsesboringer på matrikel 7d og 9f, Flødstrup By, Flødstrup samt tilladelse til indvinding af vand til og udledning af vand fra renpumpning og prøvepumpning. Endvidere gives tilladelse til udbygning af boringerne til indvindingsformål. Ansøgning af 14.02.2025 ses her.
Tilladelse til etablering af anlæggene gives i medfør af § 21, stk. 1 i vandforsyningsloven (lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning m.v. meddelt i lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024 med senere ændringer), og tilladelse til indvinding af vand til renpumpning og prøvepumpning gives i medfør af § 20, stk. 1 i vandforsyningsloven. Tilladelse til udledning og nedsivning af vand fra renpumpning og prøvepumpning gives i medfør af § 19, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse meddelt i lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024).
Boringerne skal bruges til indvinding af vand til drikkevandsformål, såfremt undersøgelserne viser, at der er tilstrækkeligt med vand af god kvalitet. Bilag med analyseparametre ses her. Boringerne skal indgå i drikkevandsproduktionen på Ullerslev og Omegns Vandværk.
Afgørelse om ikke VVM-pligt
Anlæggene er omfattet af bilag 2 i miljøvurderingsloven (lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) meddelt i lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023), da der er tale om nyanlæg, og da det forventes at være blivende anlæg til indvinding af grundvand, jf. § 2 i miljøvurderingsloven. Nyborg Kommune vurderer, at etablering af og indvinding af vand fra boringerne til renpumpning og prøvepumpning samt udledning ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen har derfor truffet afgørelse om, at boretilladelse og indvindingstilladelse til renpumpning og prøvepumpning samt udledningstilladelse ikke er omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt, jf. § 21 i miljøvurderingsloven. Kommunens vurdering og resultatet af VVM-screeningen fremgår af tilladelsen og af vedlagte VVM-ansøgningsskema og -screeningsskema.
Klagevejledning
Klagemyndighed og klageberettigede
Kommunens afgørelse efter vandforsyningslovens § 20 og § 21 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøger, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Forbrugerrådet TÆNK og enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. § 75, stk. 1 og § 80 stk.1 og 2 i vandforsyningsloven.
Kommunens afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. § 91 og § 98 i miljøbeskyttelsesloven. Afgørelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 kan tillige påklages af landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål og landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, jf. § 91 og § 100 i miljøbeskyttelsesloven.
Kommunens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 for så vidt angår retlige spørgsmål kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. § 49 og § 50 i miljøvurderingsloven.
Bestemmelser fastsat i lovgivningen kan ikke påklages.
Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. § 77 i vandforsyningsloven, § 93 i miljøbeskyttelsesloven og § 51 i miljøvurderingsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal dermed have modtaget klagen senest 13.05.2025.
Indgivelse af klage og gebyr
Du klager via klageportalen, som du finder via www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nyborg Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900 for borgere og kr. 1.800 for virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Nyborg Kommune. Hvis Nyborg Kommune fastholder afgørelsen, sender Nyborg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Fritagelse for brug af klageportalen
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/.
Virkning af klage
En evt. klage over afgørelsen vil ikke have opsættende virkning for tilladelsen. Dog sker udnyttelse af tilladelsen på eget ansvar, idet klagemyndigheden kan ændre eller ophæve tilladelsen, jf. § 78, stk. 6 i vandforsyningsloven og § 96 i miljøbeskyttelsesloven. Såfremt klage indgives, vil ansøger blive underrettet.
Ved rettidig klage efter § 49, stk. 1 i miljøvurderingsloven kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme, at en afgørelse efter § 21 i miljøvurderingsloven ikke må udnyttes, jf. § 53 i miljøvurderingsloven.
Søgsmål
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. vandforsyningslovens § 81, miljøbeskyttelseslovens § 101 og miljøvurderingslovens § 54.