Søg

Godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven Langelandsvej 25, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune har meddelt Freebee A/S, CVR-nr. 29938601, miljøgodkendelse for oplag af farligt affald på ejendommen Langelandsvej 25, 5800 Nyborg.

Afgørelser - generelt
Type

Afgørelse

Område

Nyborg

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

Nyborg

Klagefrist

7. maj 2025

Offentliggjort

9. april 2025

Nærmere oplysninger om godkendelsens forudsætninger og vilkår, kan læses her eller fås ved henvendelse til kommunens Teknik- og Miljøafdeling.

Kommunen har endvidere truffet afgørelse om, at aktiviten ikke er omfattet af pligt for udarbejdelse af miljøvurdering (Miljøkonsekvensrapport), i henhold til lov om miljøvurdering af konkrete projekter.

Der kan skriftligt klages over miljøgodkendelsen og over afgørelsen om ikke pligt for udarbejdelse af miljøvurdering, inden 4 uger fra offentliggørelse. De klageberettigede er: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen.

En klage over miljøgodkendelsen og over afgørelsen om ikke pligt for udarbejdelse af miljøvurdering, skal ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal indsendes via Klageportalen, der ligger på hjemmesiden https://naevneneshus.dk.

Adgangen til Klageportalen kan ligeledes ske via www.borger.dk eller www.virk.dk. På Nævnenes Hus hjemmeside https://naevneneshus.dk, er der vejledning om indgivelse af klage via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal have modtaget en eventuel klage senest onsdag den 7. maj 2025, der er dagen for klagefristens udløb, for at komme i betragtning.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til Nyborg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Klagenævnets behandling af klagen koster et gebyr. Størrelsen af gebyret fremgår af klageportalen. Gebyret betales med betalingskort via Klageportalen eller via indbetalingskort sendt fra klagenævnet. Behandlingen af klagen i nævnet vil først begynde, når nævnet har modtaget gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Der er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol for den pågældende aktivitet, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om fri adgang til miljøoplysninger.

Anmodning om aktindsigt skal ske ved skriftlig henvendelse til Teknik- og Miljøafdeling.