Den kollektive trafik i Nyborg Kommune indbefatter flere transportmidler - blandt andet tog, bus, Flextur og Plustur.
Hvis du vil vide mere...
Kollektiv trafik
Nyborg Kommune har en togstation i Nyborg, hvor det er muligt at tage toget på DSB InterCity linjen.
Trafikselskabet FynBus har ansvaret for driften af busruterne i kommunen. Tilrettelæggelsen af kørslen koordineres i et samarbejde mellem FynBus og Nyborg Kommune for at give borgerne en så god busdrift som mulig inden for den økonomiske ramme.
FynBus fungerer endvidere som rådgiver for kommunerne ved tilrettelæggelse af busdriften. Det er desuden FynBus, der udarbejder de egentlige køreplaner, står for kundeinformationen og har ansvaret for den daglige drift af busserne.
Busadministration for regionale buslinjer hører under Region Syddanmark.
Flextur er et tilbud til alle borgere om at blive kørt fra adresse til adresse mod egen betaling. Det er et supplement til den traditionelle kollektive trafik - især i tyndt befolkede områder. Flextur kan benyttes alle dage mellem kl. 6.00 og 24.00. Turen skal bestilles senest 2 timer før, turen ønskes kørt og tidligst 14 dage før.
I området omkring Nyborg by kan du køre til/fra Nyborg st. og Nørrevoldgade 58 (Bladhuset) til/fra området uden for byområdet.
Sådan bestiller du
Flextur bestilles via Rejseplanen eller via Flextrafik-appen, på FynBus hjemmeside eller pr. tlf. 6311 2255.
Hvad koster Flextur
Når du benytter Flextur betaler du pr. kilometer du kører. Der er en minimumstakst pr. tur. Minimumstaksten er lavest, når du bestiller via Rejseplanen.
Flextur koster 5 kr./km, når du kører i Nyborg Kommune. Du betaler minimum 25 kr. pr. tur, hvis du bestiller via Rejseplanen. Bestiller du via app, web eller telefon, betaler du minimum 35 kr.
Kører du over kommunegrænsen, er taksten altid 8 kr./km, minimum 32 kr. via Rejseplanen og minimum 48 kr. via app, web eller telefon.
Brug for hjælp eller mere info?
Tjek FynBus.dk/godtur eller ring til FynBus på tlf. 6311 2255.
Med Plustur kan du blive kørt til eller fra et knudepunkt, så du kan rejse videre med bus eller tog.
Plustur er et tilbud til alle borgere om at blive kørt det første eller sidste stykke vej for at opnå forbindelse til enten tog eller bus.
Turen skal bestilles senest 2 timer før, turen ønskes kørt og tidligst 14 dage før.
Sådan bestiller du
Plustur skal altid bestilles via rejseplanen.dk.
Hvad koster Plustur
Plustur koster 25 kr. Børn under 16 år betaler halv pris. Du kan også anvende pendlerkort, Ungdomskort og nogle togbilletter som betaling.
Brug for hjælp eller mere info?
Tjek FynBus.dk/godtur eller ring til FynBus på tlf. 6311 2255.