Midlertidig vejlukning på Lillemøllevej ved bro over Ørbæk Å
Som led i vedligeholdelsen af Nyborg Kommunes infrastruktur er det konstateret, at broen over Ørbæk Å på Lillemøllevej har en svag bæreevne og ikke opfylder de nødvendige sikkerhedskrav.
Af hensyn til trafikanternes sikkerhed har Nyborg Kommune derfor besluttet at indføre et midlertidigt gennemkørselsforbud for alle motorkøretøjer på strækningen. Broen vil dog fortsat være åben for fodgængere og cyklister.
Den midlertidige lukning vil være gældende, indtil der er truffet en beslutning om broens fremtidige anvendelse og eventuelle renoveringstiltag.
Nyborg Kommune beklager de gener, dette måtte medføre, og opfordrer trafikanter til at benytte alternative ruter.