Nyborg Kommune tilbyder gratis hjælp til nikotin- og rygestop til særligt sårbare borgere med fx psykiske lidelser, særlige behov, misbrug eller sociale problemstillinger.
Bor du på et af kommunens bosteder eller har du en bostøtte, kan du få et lokalt rygestoptilbud af en medarbejder tæt på dig.
Når du kontakter os, finder vi det rette tilbud gennem en kort afklarende samtale. Det kan være faktorer som fx kronisk sygdom eller psykisk lidelse, der afgør hvilket tilbud, der matcher bedst.
Forløbet varetages af en uddannet rygestoprådgiver, og du får en række værktøjer og viden, som kan hjælpe dig med at komme nikotinafhængigheden til livs. Forløbet bygger på dokumenterede metoder fra Kræftens Bekæmpelse.
Forløbet foregår over 8 mødegange af 1,5 time i mindre gruppe og indeholder en lang række emner, der har betydning for rygestopforløbet. Herunder blandt andet motivation, afhængighed, abstinenser, fastholdelsesteknikker, opbakning og indblik i medicinske hjælpemidler.
På dette forløb er der mulighed for at få gratis nikotinerstatning eller rygestopmedicin på recept. Rygestopmedicin på recept er baseret på en lægelig vurdering og kræver recept fra egen læge.
Forløbet foregår i Nyborg Sundhedshus, Holmegade 1, 5800 Nyborg og foregår om formiddagen.
For yderligere oplysninger om rygestopforløb og tilmelding
Kontakt Sundhed og Forebyggelse på tlf. 6333 8112/3047 7115 eller e-mail: sund@nyborg.dk