Nikotin og unge

Nikotin er et giftstof som forekommer naturligt i tobaksplanten. Markedet for nikotinprodukter er vokset over de senere år, og det er ikke længere kun cigaretter, som er primær kilde til danskernes nikotinforbrug. Også nikotinposer, tyggetobak, Svensk snus, e-cigaretter og Vape vinder indpas.

Når man indtager nikotin opleves en stærk og positiv effekt på kroppen – en form for rus. Det giver en følelse af øget koncentration, nedsat anspændthed, bedre humør og højere energiniveau. Effekten skyldes primært en frigivelse af belønningsstoffet dopamin i hjernen - et stof, som naturligt frigives i hjernen ved fx træning, sex eller god mad. Denne effekt gør nikotin stærkt afhængighedsskabende. Den stærke effekt vil dog klinge mere og mere af ved hyppig brug af nikotinprodukter, og rusen erstattes efterhånden af abstinenssymptomer, når kroppen skal vente på mere nikotin. Eksempler på abstinenser kan fx være irritabilitet, manglende koncentration, hovedpine, tristhed og vrede.

Hjernen udvikles helt op til 25-30 års alderen, og særligt den unge hjerne er derfor både modtagelig og sårbar overfor påvirkning fra giftstoffer som nikotin og andre rusmidler. Det er derfor ikke kun tobak og røg som er skadeligt, men også andre nikotinholdige produkter som snus, tyggetobak, e-cigaretter og nikotinposer.

Nikotinposer indeholder desuden ofte såkaldte nikotinsalte, som gør det lettere for kroppen at optage nikotin.

Hjernen præges i ungdommen af dét, den præsenteres for. Derfor er det helt afgørende, hvad den unge hjerne præsenteres for og foretager sig i ungdomsårene, da det er med til at forme, hvilken hjerne man kommer til at have som voksen.

Studier tyder på at rygning, og særligt rygning med tidlig debutalder, kan medføre indlærings- og opmærksomhedsvanskeligheder. Forsøg (som af etiske årsager er foretaget på dyr, og ikke mennesker) viser, at nikotin forstyrrer udviklingen af de centre i hjernen, som regulerer opmærksomhed og impulskontrol.

Ydermere kan nikotin have en uhensigtsmæssig påvirkning af hjernen i forhold til:

• Følelseskontrol
  Hjernen udvikler sig meget i 12-17 års alderen, men fortsætter helt op til midt tyverne. Nogle af de dele, som udvikler sig rigtig meget, er de dele af hjernen, som er vigtige for belønning og for motivation. I disse år ses derfor naturligt en lavere grad af selvkontrol, og man kan opleve følelsesmæssige udsving, sammen med impulsiv og sensationssøgende adfærd. Disse træk, som ofte kendetegner teenagere, er altså et tegn på, at hjernen udvikles.
  Pandelappen er vigtig for selvkontrol, men denne modnes senere end resten af hjernen, så derfor kommer udviklingen af selvkontrol, rationelle beslutninger og følelseskontrol først til senere i 25-30års alderen. Derfor er børn og unge mere impuls- og følelsesstyrede. Den del af hjernen er ganske enkelt ikke udviklet endnu.
  Når den unge begynder at bruge nikotin, hæmmes udviklingen af pandelappen og de dybereliggende centre for belønning og motivation i hjernen. Dette vil medføre en mindre veludviklet styring af opmærksomhed, planlægning og evaluering af egen adfærd. Hjernen forbliver, så at sige, i et mere ungdommeligt og impulsstyret stadie på grund af nikotinens påvirkning af hjernens udvikling.
  Samtidig er der risiko for at de centre i hjernen, som er nikotinsøgende, eller generelt rusmiddelsøgende, styrkes.
  Det vil altså sige, at ungdommen ikke blot er en periode med øget risiko for at blive afhængig af nikotin, det er også en særligt sensitiv periode for varige skadevirkninger af nikotin. Det vil altså sige, at ungdommen ikke blot er en periode med øget risiko for at blive afhængig af nikotin, det er også en særligt sensitiv periode for varige skadevirkninger af nikotin. 
• Stress, angst og depression
  Fordi ungdommen, for mange, er en følelsesmæssigt turbulent og stressende tid, er unge i særlig risikogruppe for at bruge nikotin. På den ene side øger stress risikoen for at begynde at bruge nikotin, og intensiverer også effekten af det. På den anden side, ved længerevarende brug af nikotin, reduceres evnen til at håndtere almindelig dagligdags stresspåvirkning på en sund og konstruktiv måde. Der skabes altså en ond cirkel, hvor stress og nikotin bliver gensidigt forstærkende, og hvor man ved ophør af nikotin, kan have svært ved at håndtere hverdagens udfordringer.
  Derudover tyder forskning på, at rygning i teenageårene kan være en medvirkende årsag til udvikling af angst og depression.
• Afhængighed
  Afhængighed tænkes ofte i den klassiske form af fysisk afhængighed, hvor uforløst rygetrang fører til fysiske abstineneser, irritation og generel utilpashed. Men under afhængighed hører også den psykiske afhængighed og den sociale afhængighed, som også er væsentlige faktorer.
  Den psykiske dækker over rygetrangen som udløses af fx tristhed, stress, en konflikt eller fejring af noget positivt. Men ryger altså for at blive glad og afslappet.
  Den sociale afhængighed er ofte tungtvejende, da man ofte i ungdommen søger at passe ind. Er man derfor en del af en vennegruppe som ryger, vil man være mere tilbøjelig til selv at ryge.
  Jo tidligere man starter med at bruge nikotinprodukter, des større er risikoen for afhængighed. Starter man som ung, er risikoen for afhængighed således 10 gange større, end hvis man starter som voksen.
  Både rygning og nikotin i ungdomsårene associeres desuden med øget risiko for misbrug og afhængighed af andre rusmidler, da hjernen forbliver i et mere umodent stadie, hvor det er mere følsomt for de belønnende effekter af rusmidler. De seneste undersøgelser viser, at omkring 31% af unge i alderen 15-29 år bruger mindst en type af nikotinprodukt (cigaretter, nikotinposer, e-cigaret eller lign.) enten dagligt eller lejlighedsvis.

Sundhed og Forebyggelse tilbyder uforpligtende individuelle samtaler om nikotin til kommunens unge. Ligegyldigt om du overvejer at stoppe, har besluttet dig, eller bare gerne vil blive klogere, kan du få en samtale med en rådgiver.

Samtalerne kan finde sted i Nyborg Sundhedshus, Holmegade 1, 5800 Nyborg eller på dit uddannelsessted. Vi snakker bl.a. om, hvad nikotin er, hvad rygning og snus giver dig, og om du eventuelt ønsker hjælp til ændringer i dit forbrug.

Markedet for nikotinprodukter har over de seneste år ændret karakter, og særligt de røgfri nikotinprodukter har vundet indpas. Undersøgelser har vist, at det omskiftelige marked gør det svært for forældre at holde sig opdateret på emnet. Det manglende kendskab på særligt de sundhedsskadelige konsekvenser, gør det svært for forældre at tage snakken med deres børn om nikotin på en troværdig måde.

På den baggrund tilbyder Sundhed og Forebyggelse at deltage med en sundhedskonsulent på forældremøder, for på den måde at klæde forældrene godt på til en vigtig snak om nikotin.

En evidensbaseret indsats, som har til formål at forebygge rygning blandt eleverne i grundskolen.

Delelementer:

1. Skabe røgfri rammer, så rygning ikke er en del af elevernes skoledag
2. Give eleverne kompetencer til at vælge rygning fra ved hjælp af undervisning og øvelser.
3. Inddrage forældre som en vigtig del af at forebygge rygning blandt deres børn. Der bruges bl.a. røgfri aftaler.

Indsatsen har kørt siden 2018, og er en del af Strategi for Røgfri Fremtid.

Som en del af X:IT indsatsen under strategi for Sund Ungdom tilbyder Sundhed og Forebyggelse at afvikle undervisningssessioner om nikotin. Dette som supplement til den eksisterende undervisning omkring nikotin på alle kommunale grundskoler, som er en del af X:IT indsatsen.

Undervisningen giver blandt andet eleverne et indblik i hvad nikotin er, typerne og markedsføringen af nikotinprodukter, samt hvad fysisk, social og psykisk afhængighed indebærer.

Søger du mere viden, eller hjælp til at tage snakken om nikotin, kan du altid kontakte Sundhed og Forebyggelse, eller du kan selv søge mere viden på følgende links: