- Du kan søge om befordringsgodtgørelse til læge eller speciallæge, hvis din udgift til det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel overstiger 48 kr. i alt.
- Du kan søge om befordring med taxa til læge eller speciallæge, hvis du ikke er i stand til selv at sørge for transport med for eksempel offentlige transportmidler, egen bil/lånebil, cykel, el-scooter eller lignende.
- Der ydes kun befordringsgodtgørelse og befordring med taxa til den speciallæge inden for vedkommendes speciale, der har konsultationssted nærmest din bopæl.
- Du kan søge om befordringsgodtgørelse til speciallæge, hvis afstanden til den nærmeste speciallæge inden for vedkommendes speciale overstiger 50 km og udgiften til det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger 113 kr.
- Du kan søge om befordring med taxa til speciallæge, hvis du ikke er i stand til selv at sørge for transport med for eksempel offentlige transportmidler, egen bil/lånebil, cykel, el-scooter eller lignende og hvis afstanden til den nærmeste speciallæge inden for vedkommendes speciale overstiger 50 km.
Der ydes kun befordringsgodtgørelse og befordring med taxa til den speciallæge inden for vedkommendes speciale, der har konsultationssted nærmest din bopæl.
- Ansøgning om befordringsgodtgørelse efter at du har været ved læge, sker ved, at du fremsender dokumentation fra læge/speciallæge med oplysning om hvornår du har modtaget behandling. Oplysningerne indsendes til Borgerservice. Godtgørelsen indsættes på NemKonto.
Du kan ansøge digitalt om befordring, inden du tager til læge/speciallæge via vores selvbetjeningsløsning. Pårørende kan søge på dine vegne med deres eget MitId, dette kræver dog en fuldmagt fra dig, som vedhæftes ansøgningen.
Får du behov for befordring til behandling, undersøgelse eller kontrol på sygehus, skal du kontakte OUH's kørselskontor på tlf. 7011 3111.
Der ydes ikke befordringsgodtgørelse eller befordring med taxa til kørsel til fysioterapeut, tandlæge og lignende.
Ansøgning om befordring besvares indenfor 14 dage.
Når du har fået bevillingen, kan kørsel til egen læge og til speciallæge i Nyborg Kommune bestilles hos HB-Care på tlf. 7018 0140.
Når du har fået bevillingen, kan kørsel til nærmeste speciallæge uden for Nyborg Kommune bestilles hos FynBus på tlf. 6311 2255.
Kontakt os