
Tilbud fra frivillige
I Nyborg Kommune har vi samarbejde med frivillige foreninger, der kan yde støtte til borgere og deres familier. Dem kan du læse mere om herunder.
Samarbejde med Ældre Sagen
Har du brug for lidt ekstra tryghed i hverdagen, så har du mulighed for at tilmelde dig tryghedsordningen.
I Nyborg og Ullerslev fungerer det som en telefonkæde. Du kan vælge, om du vil ringes op hver morgen kl. 8 eller kl. 9. Når du har modtaget et opkald, ringer du straks videre til den næste på listen, og den sidste ringer til opstarteren. Hvis et medlem i kæden ikke svarer, ringer du straks til opstarteren, der overtager ”problemet”.
I Ørbæk ringer en frivillig til dig, hvis der ikke svares på opkaldet, forsøger den frivillige at få kontakt til dig på andre måder for at sikre, at alt er okay.
Hvis du ønsker at melde dig til tryghedsopkald, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Tryghedsopkald i Nyborg/Ullerslev
Er du pårørende til en døende, kan du have behov for at få et pusterum af og til f.eks. i nattetimerne. Vågetjenestens vågekoner og -mænd sørger for, at din nærmeste ikke ligger alene, og giver nærhed, ro og tryghed til dine nære, mens du får et hvil.
Ældre Sagens frivillige i vågetjenesten har alle gennemgået et kursus, er godt rustet til opgaven og har tavshedspligt. Derudover bærer vores frivillige id-kort, så du ved, hvem det er, der kommer.
Har du brug for vågetjensten, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du brug for en, der kan støtte dig før, under og efter en vigtig samtale med f.eks. banken, kommunen eller lægen?
En bisidder kan støtte dig til samtaler med kommunen, banken osv.
En bisidder er ikke advokater eller fortalere for dig, men er med til mødet for at lytte og drøfte indholdet med dig før og efter mødet.
Bisiddere har tavshedspligt.
Hvis du har brug for en bisidder, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du brug for en, der kan ledsage dig til dit næste aftale på sygehus eller hos speciallæge?
Du har mulighed for at få en ledsager, hvis du skal til behandling eller undersøgelse på f.eks. sygehuset eller hos en speciallæge.
Man kan få en ledsagerordning, hvis du er borger i Nyborg Kommune, bor på plejehjem eller er hjemmehjælpsmodtager.
Hvis du ønsker en ledsagerordning, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du lyst til at få besøg af en, du kan tale med om alt det, der sker i din hverdag?
I får en snak over kaffen, går en lille tur, læser avisen, spiller kort eller hvad I nu ellers har lyst og kræfter til.
Besøgsvennen kommer som oftest på besøg en gang om ugen.
I aftaler indbyrdes, hvornår og hvor ofte I vil mødes.
Hvis du ønsker en besøgsven, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Har du små praktiske problemer i hjemmet, kan du få hjælp til småreparationer.
Har du ikke kræfter til ”gør det selvopgaver”, så bed om en hjælpende hånd. Der udføres dog kun småreparationer. Eventuelle skader er på brugerens regning. Hjælpen er gratis, men bruger skal levere de nødvendige materialer. Desuden skal der betales 20 kr. til kørsel.
Har du brug for en hjælpende hånd, kan du finde kontaktoplysningerne her:
Formiddagscafé
Formiddagscaféen er en hyggelig måde, hvor du kan møde andre mennesker. Hyggen starten med en sang og derefter et foredrag.
Caféen foregår første torsdag om måneden kl. 10-12 i Ældre Sagens lokaler i Adelgade 6 i Nyborg.
Find kontaktperson her
Søndagscafé
Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag. Til søndagscafeerne er der musikalske indslag og du har mulighed for en masse socialt hygge, hvor du kan genopfriske gamle venskaber eller skabe nye.
Caféen foregår søndage kl. 14-16 i Café Rosengården på Plejehjem Rosengården. Det koster 50 kr. at deltage inkl. kaffe og kage.
Find kontaktperson her
Demenscafé
I demenscaféen er der mulighed for en hyggelig eftermiddag sammen med andre, aktiviteterne er dog tilpasset borgere med demens.
I Nyborg
Caféen foregår hver anden mandag i ulige uger kl. 14.30-16.30 på Demenscenter Tårnparken i Nyborg. Det koster 30 kr. at deltage, og der er mulighed for transport (henvendelse herom til aktivitetslederen).
Find kontaktperson her
It-café
I it-caféerne har du mulighed for at møde op og lære mere om internettets muligheder samt spørge og få hjælp til konkrete problemer.
I Nyborg
Caféen foregår fredage kl. 10-12 i Ældre Sagens lokaler i Adelgade 6 i Nyborg (på nær i skolernes ferier).
Find kontaktperson her
I Ørbæk
Caféen foregår onsdage kl. 9.30-11.30 i Ørbæk Midtpunkt (slutdato 31. maj - opstart efter sommerferien igen).
Find kontaktperson her