Kompressionsklinik
Kompressionsklinikken er til dig, der har behov for kompressionsbehandling. Du kan modtage ødembehandling i Kompressionsklinikken, når du har fået en henvisning fra din egen læge eller en speciallæge.
Behandling i kompressionsklinikken er gratis for alle, der har bopæl i Nyborg Kommune, og som har fået en lægehenvisning.
Hvis du har behov for behandling i kompressionsklinikken, skal du rette henvendelse til klinikken på tlf. 2136 4843 eller mail kompressionsklinik@nyborg.dk.
Behandlingen foregår som udgangspunkt i kompressionsklinikken, men kan ud fra en faglig vurdering foregå i dit eget hjem. Vurderingen foretages ud fra din problemstilling og de fysiske rammer i dit hjem.