Fra barnets første møde med dagpleje eller daginstitution til det sidste farvel til folkeskolen, ønsker Nyborg Kommune en tydelig rød tråd i værdier, indsatser og tilbud.
Derfor har Nyborg Kommune samlet dagtilbud- og skolepolitikken i en politik.
Læs dagtilbud- og skolepolitikken i Nyborg Kommune her
I en tid, hvor mange børn og unge føler sig ensomme og sårbare, ønsker vi, at dagtilbud og skoler understøtter alle børn i at være og blive livsduelige mennesker. Det er den helt overordnede ambition med dagtilbuds- og skolepolitikken 2019-23.
Politikken er blevet til i et inspirerende og værdifuldt samarbejde med forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere, embedsmænd og børn og unge.
Der har været enighed om, at politikken skal sætte retning for den fælles indsats i kommunens dagtilbud og skoler og samtidig give plads til, at dagtilbud og skoler kan sætte deres lokale præg på politikken.
Løbende gennem de næste fire år skal arbejdet med politikkens fokusområder evalueres for at sikre, at politik og hverdagspraksis understøtter hinanden i videst muligt omfang.
Kontakt os