Tabt arbejdsfortjeneste

Barnets lov § 87.

Der tages afsæt i børne- og ungepolitikkens tema ”Omsorg, tryghed og trivsel”, hvor der står ”Børn og unge skal derfor understøttes i et sundt og trygt liv gennem hele deres opvækst og i deres forskellige møder med de kommunale tilbud.”

Handicappolitikken er også gældende.

Ved ikrafttrædelse af barnets lov pr. 1. januar 2024, skal barnet inddrages løbende i sagsbehandlingen, ud fra barnets funktionsnedsættelse og forudsætninger for inddragelsen. Ved ikrafttrædelse af barnets lov pr. 1. januar 2024, skal barnet inddrages løbende i sagsbehandlingen, ud fra barnets funktionsnedsættelse og forudsætninger for inddragelsen. Ved de handicapkompenserende ydelser skal der derfor tages højde for, hvorledes barnet er i stand til inddragelse i egen sag. Hvis barnet ikke er i stand til at blive inddraget, ud fra en konkret og individuel vurdering, har myndighed pligt til at indhente oplysninger for inddragelsen af forældre eller professionelle omkring barnet.

Formålet med at yde tabt arbejdsfortjeneste er at give familier med børn og unge under 18 år med nedsat funktionsevne en ydelse til forsørgelse, som træder i stedet for en mistet indtægt.

Formålet er også at medvirke til, at barnet kan forblive i familien, og at familien kan leve så normalt som muligt og eventuelt forhindre, at barnets helbred forværres eller får andre og mere alvorlig følger.

Målgruppen er familier, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan også være familier, der har et barn med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Barnets funktionsevne skal være betydelig og varigt nedsat, hvis forældrene eller andre skal være berettiget til at modtage tabt arbejdsfortjeneste.

Med nedsat funktionsevne forstås en nedsat kropslig eller kognitiv funktion, som har betydning for barnets daglige tilværelse.

Grundlaget for vurderingen af funktionsevnen vil ofte være en lægefaglig vurdering. Begrebet funktionsevne betoner dog, at vurderingen ikke kun bygger på et spørgsmål om en lidelses art eller omfang. Følgerne af den nedsatte funktionsevne er afgørende for, om et barn er omfattet af betingelserne og ikke kun den lægelige vurdering eller diagnose.

Barnets funktionsnedsættelse skal være betydelig. Det betyder, at funktionsnedsættelsen skal have konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Funktionsevnen skal også være varigt nedsat. Begrebet varigt skal i denne sammenhæng forstås som, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Funktionsnedsættelsen vil ofte være en belastning resten af livet.

Begge forældre kan få hjælpen, selvom de ikke bor sammen – også selvom den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden. 

Forældre til børn der er anbragt, kan ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste, undtaget ganske særlige situationer hvor barnet skal på sygehuset, og hvor det er nødvendigt, at mor eller far er med.

Det vil oftest være forældre der modtager hjælpen, men andre personer end biologiske forældre kan også være i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste.

Forældre skal have haft indtægtstab og eventuelt måtte ophøre med deres beskæftigelse helt eller delvist for at kunne passe barnet i hjemmet.

Der kan ydes hel- eller delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det vil sige, at forælderen enten helt opgiver arbejdet eller går et antal timer ned i arbejdstid hver dag eller hver uge.

Tabt arbejdsfortjeneste kan ydes på enkeltdage, hvis der er behov for, at forældrene deltager i møder med fx kommunen, skolen, dagtilbuddet, hospital eller lignende.

Begge forældre kan som udgangspunkt ikke modtage tabt arbejdsfortjeneste samtidig. Tabt arbejdsfortjeneste kan ikke ydes udover i alt 37 timer ugentlig.

Udmålingen af behovet skal ses i forhold til den enkelte families situation, fx om der er to forældre, andre børn, barnet/den unges alder og andre iværksatte indsatser og merudgiftsydelser til familien.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den seneste lønindtægt. Der er et maksimalt beløb.

Maksimumbeløbet reduceres forholdsmæssigt i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen, hvis der har været en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning umiddelbart før § 87-bevillingen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag og maks. 10 pct.

Hvis der sker ændringer i betingelserne og der træffes afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste har forældrene ret til en afviklingsperiode på 14 uger efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage tilskuddet er bortfaldet og afgørelse er modtaget.

Hvis dækningen af tabt arbejdsfortjeneste ikke ophører helt, men omfanget af den bliver betydeligt nedsat (cirka 10 timer) kan forældrene have ret til en indretningsperiode på 3 måneder.

Falder betingelserne fx bort midt i januar, udbetales der tabt arbejdsfortjeneste til og med april. Det betyder, at man har ret til tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger.

Varslingsperioden på 14 uger gælder ikke, hvis der på forhånd er aftalt en bestemt periode for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Den gælder heller ikke, hvis forælderen ønsker, at perioden skal være kortere.

Opnår forælderen arbejdsindtægt i varslingsperioden, ophører udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, at arbejdsindtægten modsvarer den tabte arbejdsfortjeneste.

Tabt arbejdsfortjeneste dækker nødvendigt indkomsttab i den tid, forælderen varetager barnets pasning i hjemmet.

Tabt arbejdsfortjeneste dækker ikke tid brugt på:

• Hjemmeundervisning, da dette er en opgave under skolen.
• Manglende undervisnings- eller pasningstilbud, da sektorspecifikke institutioner skal sikre tilbud til børn med særlige behov.
• Lektielæsning og hjælp til fagligt svage børn.
• Kørsel til/fra dagtilbud og skole.
• Almindelige dagligdags opgaver såsom indkøb, rengøring eller madlavning, da disse opgaver betragtes som del af almindelig familieliv.

Nyborg Kommune udbetaler ydelsen som en bruttoydelse, hvoraf der betales skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Forælderen skal oplyse kommunen om ændringer i forholdene omkring barnet og familiens behov.

Børne- og ungerådgiveren foretager halvårlig opfølgning for at vurdere behovet og eventuelle justeringer.

Støtten ophører senest, når barnet fylder 18 år, hvor forældrenes forsørgerpligt ophører. Der gives mulighed for en 14-ugers varslingsperiode ved ændrede betingelser, hvis dette var uforudset.

Der kan klages over afgørelsen.

Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.

Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen genvurderet. Såfremt Nyborg Kommune fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.