Merudgifter

Barnets lov § 86.

Der tages afsæt i børne- og ungepolitikkens tema ”Omsorg, tryghed og trivsel”, hvor der står ”Børn og unge skal derfor understøttes i et sundt og trygt liv gennem hele deres opvækst og i deres forskellige møder med de kommunale tilbud.”

Handicappolitikken er også gældende.

Ved ikrafttrædelse af barnets lov pr. 1. januar 2024, skal barnet inddrages løbende i sagsbehandlingen, ud fra barnets funktionsnedsættelse og forudsætninger for inddragelsen. Ved de handicapkompenserende ydelser skal der derfor tages højde for, hvorledes barnet er i stand til inddragelse i egen sag. Hvis barnet ikke er i stand til at blive inddraget, ud fra en konkret og individuel vurdering, har myndighed pligt til at indhente oplysninger for inddragelsen af forældre eller professionelle omkring barnet.

Formålet med hjælp til dækning af merudgifter er, at:

• familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets nedsatte funktionsevne eller den kroniske eller langvarige lidelse.
• forhindre at barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.
• børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan blive i familien og undgå anbringelse.

Formålet med hjælpen er både kompenserende og forebyggende.

Målgruppen for dækning af merudgifter til børn er personer, der forsørger børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Barnet skal forsørges i hjemmet.

Ved betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne lægges der vægt på graden af funktionsevnen og ikke nødvendigvis den lægelige diagnose, der er afgørende for om man hører under målgruppen.

Ved indgribende kronisk eller langvarig lidelse – er det afgørende, at lidelsen er indgribende – at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. At lidelsen er kronisk betyder, at sygdomstilstanden forventes at vare mindst barnealderen ud. En langvarig lidelse betyder i praksis, at lidelsen lægeligt skønnes at vare mere end 1 år. 

Det er ikke nødvendigvis forældremyndighedens indehaver, der skal forsørge barnet for at opnå støtte.

Målgruppen for hjælp kan være:

• forældremyndighedsindehaveren.
• biologiske forældre uden forældremyndighed.
• pårørende, der faktisk forsørger barnet i hjemmet.
• personer, der har barnet i privat familiepleje og faktisk forsørger barnet.

Plejeforældre er ikke omfattet af målgruppen for merudgiftsydelsen. Det skyldes, at barnet skal være forsørget i hjemmet for at udløse ret til merudgiftsydelsen. Børn i plejefamilier anses ikke for hjemmeboende. Merudgifter ved forsørgelsen af et barn ydes som en del af udgifterne ved en anbringelse, hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie eller netværksplejefamilie.

Dækning af merudgifter til børn kræver, at:

• barnet forsørges i hjemmet.
• barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
• merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse.
• merudgiften kan ikke dækkes efter andre regler i barnets lov eller anden lovgivning.
• merudgiften skal være nødvendig.

Støtten dækker udgifter, som en gennemsnitlig familie ikke har. Behovet for den enkelte merudgift skal vurderes i forhold til ikke-handicappede børn på samme alder og i samme livssituation. Der er altid tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Støtten kan dække merudgifter som eksempelvis: Medicin, specialkost, ekstra vask, biludgifter ved nedsat funktionsevne, samt merudgifter til fritidsaktiviteter og ferie.

For at kunne få økonomisk hjælp skal man have merudgifter over et mindstebeløb pr. år. Søger forældrene om hjælp til flere børn, der hver især opfylder betingelserne for merudgifter i barnets lov § 86, er det den samlede merudgiftsydelse, der skal overstige det årlige mindstebeløb på 5.718 kr. (2025).

Forældre skal lave et overslag over omfanget af de behov, som den pågældende efter al sandsynlighed vil have i det kommende år. Børne- og ungerådgiveren beregner merudgiften efter en konkret vurdering af disse behov og af de sandsynliggjorte udgifter.

At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at Nyborg Kommune ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne.

Udgifter, som familien kan dokumentere, skal indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles.

Merudgiftsydelsen kan helt eller delvist dække udgifter som:

• Medicin og diætpræparater.
• Ekstraordinært behov for vask.
• Drift af bil nødvendigt pga. barnets nedsatte funktion.
• Fritids- og ferieaktiviteter, hvor merudgifter relateres til barnets funktionsnedsættelse.

Nyborg Kommune benytter Ankestyrelsens afgørelser som vejledning for vurdering af merudgifter og henviser til Ankestyrelsens hjemmeside samt barnets lov for nærmere vejledning.

Udgifter til transport til og fra dagtilbud/skole kan som udgangspunkt ikke ydes efter barnets lov § 86, men skal søges dækket efter dagtilbudsloven eller folkeskoleloven.

Hvis afstanden til sygehuset overstiger 50 km (den ene vej), dækkes befordringsudgifter i forbindelse med behandling på sygehuset som udgangspunkt efter sundhedslovens § 171/§ 173.

Hjælp til dækning af udgifter til hjælpemidler ydes efter barnets lov § 90, nr. 4, jf. servicelovens § 112 om hjælpemidler.

Der gives ikke støtte til behandling som en merudgift, og udgifter til behandlingsredskaber, f.eks. respirator, kanyler mv., afholdes af sundhedsvæsenet i henhold til sundhedslovens regler om dette.

Nyborg Kommune udbetaler ydelsen som et månedligt skattefrit beløb og er uafhængigt af forældrenes indtægter.

Forældrene skal selv administrere bevillingen.

Kommunen kan indgå aftale om direkte afregning med leverandør.

Opfølgning sker årligt, hvor kommunen vurderer de sandsynliggjorte udgifter. Ved væsentlige ændringer kan beløbet justeres.

Er det vanskeligt for forældrene at sandsynliggøre udgifter for et år, vil hyppigere opfølgning kunne ske i starten.

Som udgangspunkt kan der uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter ikke kræves, at tilskuddet bliver fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Opstår der en stigning i udgifterne anbefales det, at der gemmes kvitteringer som kan bruges til at sandsynliggøre udgiften. Der kan løbende modtages hjælp til enkeltstående udgifter til fx et kursus.

Har der været stigninger i de nødvendige merudgifterne inden opfølgningen og hvis de øvrige betingelser er opfyldt, vil pengene blive udbetalt med tilbagevirkende kraft.

Forældrene har pligt til at oplyse Nyborg Kommune om ændringer i barnet eller den unges og familiens situation, som kan have betydning for udmåling af merudgiften.

Bevillingen ophører senest, når barnet fylder 18 år, hvor kommunen foretager en vurdering af eventuelt videre behov for støtte efter servicelovens § 100.

Der kan klages over afgørelsen.

Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.

Når klagen er modtaget, bliver afgørelsen genvurderet. Såfremt Nyborg Kommune fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.