Skimmelsvamp i din lejebolig

Kommunen kan hjælpe dig, hvis du oplever skimmelsvamp i din lejebolig.

Kontakt først udlejer 

Hvis du bliver opmærksom på skimmelsvamp i din lejebolig, skal du først kontakte udlejeren. 

Hvis udlejeren ikke reagerer, kan du henvende dig til Teknik, Miljø og Erhverv. Inden vores medarbejder kommer ud for at se på skimmelsvampen, skal du udfylde et spørgeskema, som du finder nedenfor. Du skal sende spørgeskemaet til teknikmiljoeogerhverv@nyborg.dk.

Når vi har set på skimmelsvampen, udarbejder vi et notat, som sendes til dig og udlejer. Udlejer vil typisk blive bedt om en redegørelse, før der tages stilling til, hvad der skal ske. 

Vurdering og vejledning

Hvis vores medarbejder vurderer, at fugt- og skimmelsvamp er af bagatelagtig karakter, vil kommunens indsats begrænse sig til råd og vejledning. 

Hvis vores medarbejder vurderer, at der kan være skimmelsvamp i sundhedsfarlige mængder i lejligheden, vil der blive foretaget en fugt- og skimmelsvampeundersøgelse udført af et specialfirma. Resultatet af undersøgelsen vil være grundlaget for en eventuel beslutning om kondemnering og efterfølgende genhusning, som kan være midlertidig eller permanent.

Mere information

Gode råd til forebyggelse og bekæmpelse af skimmelsvamp

Mere information

Sagens gang

Kontakt os

Har du spørgsmål angående skimmelsvamp?

Teknik, Miljø og Erhverv
Nørrevoldgade 9 - 5800 Nyborg

Åbnings- og telefontider