Book tid
Her finder du information om, hvordan du booker tid til tandplejen.
Book tid og følg med i dit barns journal online
Du kan selv booke tid til dit barns tandlægetid hos Nyborg Kommunale Tandpleje. Det er en ny digital løsning, der gør det muligt i ro og mag at finde en ledig kalendertid til dit barns tandeftersyn.
Denne løsning betyder blandt andet også, at det nu ikke kun er den ene forælder, men at begge forældre, barnet selv eller andre påtegnede kan få besked via sms eller e-mail, når der er en påmindelse fra tandplejen.
Bookingsystemet er enkelt at gå til. Du modtager en sms med påmindelse om, at det er ved at være tid til at bestille en tandlægetid til dit barn. Ved at klikke på linket nedenfor får du med brug af dit MitID adgang til at:
- booke tid til tandeftersyn og aflyse/ændre tider
- se barnets journaler (se undtagelser nedenfor)
- læse beskeder fra tandplejen
- udfylde og vedligeholde barnet helbreds- og kontaktoplysninger
Når du har opdateret din profil med dit mobilnummer og e-mail, vil du fremadrettet få påmindelser fra tandplejen. Ud over påmindelser om at booke nye tider, får du også påmindelser, hvis der for eksempel er besked fra tandplejen, når der er skrevet nyt i journalen, hvis en tid bliver ændret, eller hvis dit barn udebliver fra en tid.
Adgang til journal
Fra dit barn er 15 år, har du ikke længere adgang til sundhedsoplysninger og kan ikke læse deres journal. Du kan stadig booke, ændre og aflyse tider indtil dit barn fylder 18 år.
Børn fra 15-18 år kan via borgerbooking give samtykke til at, forældre kan få adgang til at læse deres journal.
Undtagelser til selvebtjeningsløsningen
Der vil være tider, der ikke er omfattet af borgerbooking for eksempel tider til tandstillingsvurdering, kirurgi og akut tandpine/tandskade. Du vil stadig modtage påmindelser på disse tider, men du kan ikke selv booke eller ændre dem. I sådanne tilfælde skal du henvende dig til tandplejen på tlf. 6333 7077 eller skrive en mail til tandplejen@nyborg.dk.
Vi anbefaler, at du allerede fra start opdaterer dine kontaktoplysninger med mobilnumre til modtagelse af SMS, e-mail og dit barns helbredsoplysninger.
Kontakt os