Tidligt forebyggende indsatser § 30

Barnets lov § 30.

Indsatsen efter barnets lov § 30 er et tidligt forebyggende tilbud til forældre og børn, som ønsker dette. Indsatsen forudsætter ikke en forudgående afdækning § 19 eller børnefaglig undersøgelse § 20 efter barnets lov.

Der tages afsæt i børne- og ungepolitikkens tema ”Omsorg, tryghed og trivsel”, hvor der står ”Børn og unge skal derfor understøttes i et sundt og trygt liv gennem hele deres opvækst og i deres forskellige møder med de kommunale tilbud.”

Formålet med indsatsen er at tilbyde en generel forebyggende indsats til børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Formålet er at tilbyde støtte til familier med mindre og mere afgrænsede problemstillinger og på den måde forebygge, at udfordringerne vokser sig større.

De forebyggende indsatser tilbydes forældre og børn og unge, som har behov for et konkret vejledningsstilbud, hvor behovet strækker sig ud over hvad der kan ydes som rådgivning efter barnets lov §§ 28-29 (åben anonym rådgivning). Rådgivningen efter § 30 kan således i højere grad målrettes de konkrete problemer, familien ønsker hjælp til.

Efter § 30 har kommunen pligt til at tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at barnet/den unge har behov for særlig støtte, og det samtidig vurderes, at støtte kan imødekomme barnets/den unges behov.

Målgruppen for § 30, er de børn, unge og familier, der har sociale vanskeligheder, der ikke er så omfattende, at der bliver tale om indsatser efter lovens § 32.

Det er en forudsætning, at familien vurderes at kunne profitere af forløbet. Familien skal kunne omsætte rådgivning og vejledning til praksis i familien og have kompetencer til at skabe og fastholde udvikling i familien.

Det er en forudsætning, at begge forældremyndigheds-indehavere samtykker til opstart af forløb. Unge over 15 år skal også samtykke.

De tidligt forebyggende indsatser har som udgangspunkt en varighed på 4 måneder, men varigheden kan være op til 6 måneder. Antallet af samtaler er som udgangspunkt 8-10 samtaler. Dette har sammenhæng til, at problemerne skal være konkrete og afgrænsede.

Konkrete og afgrænsede problemstillinger kan være:

• Samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, dårlig kommunikation i familien, problemstilling, der er affødt af at være en sammenbragt familie, skilsmissebørn, hvor forældrenes uenighed påvirker børnene.
• Teenager i huset - forældrene føler sig magtesløse og har brug for et råd- og vejledningsforløb, der strækker sig udover et almindelig familieorienteret råd og vejledningsforløb efter § 29.
• Usikkerhed i familien i forhold til et barn/en ung med diagnose /udviklingsforstyrrelse eller tegn herpå.

De nævnte problemstillinger er af en karakter, der kræver mere intensiv vejledning og bistand, end den indsats, der kan fås efter barnets lov §§ 28-29, men afgrænsede så der forventes at arbejdet med problemstillingen kan afhjælpes indenfor en kortere tidsramme.

Rådgivning om familieplanlægning, jf. § 30, stk. 3, nr. 3, kan fx være aktuel i forbindelse med anden rådgivning af enlige eller sårbare unge mødre eller i de tilfælde, hvor familiens/den enlige forælders situation er af en sådan karakter, at familien/den enlige forælder med fordel kunne overveje, at vente med, at få endnu et barn indtil der er det fornødne overskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare på barnet. Der er tale om rådgivning og dialog, og det er en forudsætning, at den pågældende forælder er indforstået med rådgivningen.

Barnets lov § 30 dækker forskellige muligheder for støtte, herunder korterevarende forløb, der har til formål at hjælpe en familie med en afgrænset problemstilling:

• Konsulentbistand
• Netværks- eller samtalegrupper
• Rådgivning og familieplanlægning
• Udvidet sundhedspleje
• Individuelt tilrettelagt forløb
• Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en unges eller families vanskeligheder

Kommunen er ikke forpligtede til at tilbyde de specifikke oplistede indsatstyper.

Behandling er ikke omfattet af bestemmelsen.

De konkrete indsatser kan ses her

Familieindgangen.

Der skal udarbejdes en screening for at vurdere om barnet/den unge har behov for hjælp og støtte efter barnets lov.

Når screeningen er gennemført afsluttes sagen som udgangspunkt, og der er ikke en aktiv sag i Social og Familie. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke har tilknyttet en fast børne- og ungerådgiver.

Hvis indsatsen viser sig ikke at være tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets/den unges problematik underrettes som udgangspunkt i samarbejde med forældrene/barnet/den unge til Social og Familie.

Støtten ophører senest ved det fyldte 18. år.

Der træffes ikke afgørelse om tilbud om tidlig forebyggende støtte. Der er derfor heller ikke adgang til at klage over tilbuddet.

Iværksætter Social og Familie en tidlig forebyggende indsats efter bestemmelsen, er det dog muligt for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge over 10 år at klage over, at kommunen ikke har iværksat en støttende indsats eller anbringelse efter §§ 32, 46 eller 47.