Børn og unge

Et barn kan anbringes uden for hjemmet, hvis forældremyndighedsindehaverne giver samtykke, og hvis det er af væsentlig betydning for et barns særlige behov for støtte.

Når et barn anbringes uden for hjemmet, skal forældrene bidrage til udgifterne til barnets ophold.

En familieanbringelse er en intensiv forebyggende indsats, der iværksættes som døgnfamiliebehandling målrettet gravide og spædbarnsfamilier, hvor der er bekymring for barnets sikkerhed, trivsel og udvikling, og hvor der er tvivl om forældreevnen.

Målgruppen er kendetegnet ved børn og unge, der af sociale årsager har brug for voksenstøtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end det daglige.

Barnets lov gør det muligt i helt særlige tilfælde inden fødslen at træffe afgørelse om, at barnet skal anbringes uden samtykke umiddelbart efter fødslen.

Rådgivningen dækker forskellige muligheder for støtte, herunder korterevarende samtaleforløb, der har til formål at hjælpe barnet/den unge med en afgrænset problemstilling.

Rådgivning dækker forskellige muligheder for støtte, herunder korterevarende samtaleforløb, der har til formål at hjælpe en familie med en afgrænset problemstilling.

De forebyggende indsatser tilbydes forældre og børn og unge, som har behov for et konkret vejledningsstilbud, hvor behovet strækker sig ud over hvad der kan ydes som rådgivning efter barnets lov §§ 28-29 (åben anonym rådgivning).

Målgruppen for rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 31, er for de børn, unge og familier, der har adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der er behov for støttende indsatser efter barnets lov § 32.

Ungestøtte kan omfatte fortsat anbringelse, kontaktperson, udslusningsordning i hidtidigt anbringelsessted samt andre støtteformer, der kan sikre en god overgang til en selvstændig tilværelse.

Kontaktpersonen bevilges som udgangspunkt 3-5 timer om ugen. Kontaktpersonen yder støtte på et personligt plan, hjælper med praktiske opgaver og kan bistå ved møder med uddannelsesinstitutioner og jobcentre.