Søg
Hænder der holder en rede med et æg, hvor der står HOPE
Foto © Colourbox

HÅB Gruppeforløb – Helhedsorienteret Åben Behandling

Til dig mellem 11 og 14 år hvor vi både taler om det, der kan være svært – men også om alt det du gør godt.

Målgruppe

Gruppen er til dig, der har brug for at styrke dine evner og blive bedre til at klare det, når hverdagen driller og bøvler.

Alle mennesker oplever livet er svært ind imellem. Når vi deler det med hinanden, kan det føles mindre ensomt, og vi finder ud af, at tanker og følelser er noget vi alle sammen har.

Det kan være du har brug for at tale mere om det der driller og bøvler og finde måder at klare det på – på en ny eller bedre måde. Måske har du allerede nogle gode strategier, som du vil dele med de andre.

Vi vil bruge tid på alt det du allerede har og selv kan. Det gør vi, fordi vi ved, at vi hurtigt glemmer det der går godt, når der er noget svært.

Forløbet

Gruppeforløbet foregår over 9 gange i Familiehuset, Dyrehavevej 43 i Nyborg.

Vi starter tirsdag den 6. maj kl. 9.00-11.00. Gruppemødet har en varighed af 2 timer pr. gang.

I får udleveret et hæfte og farveblyanter ved gruppens start. Der er vil være snacks til hvert møde.

I Gruppeforløbet skal du forvente at tale med andre. Du vil få små opgaver, som du skal øve dig på udenfor gruppen.

Der vil inden opstarten være en samtale med dig og din mor eller/og far. Der vil også efter sidste gruppemøde være en afsluttende samtale med jer alle.

Forløbet består af følgende møder:

  1. Opstart og velkommen
  2. Styrker og evner
  3. Tanker – Tanker og følelser
  4. Tanker og vedligeholdende cirkler
  5. Spørgsmål/problemløsning
  6. Gode relationer/fritidsliv
  7. Afslutning

Få mere at vide

Ved spørgsmål og tilmelding til forløbet kontaktes:

Charlotte Jensen. E-mail: chaj@nyborg.dk, tlf. 2056 6421.

Rebecca Thue. E-mail:rbtn@nyborg.dk, tlf. 2056 6424.