Biodiversitet er et udtryk for, hvor mange forskellige organismer, der findes i et område. Vi vil gerne have en biodiversitet, der er så høj som muligt. Det vil sige, at vi gerne vil have så mange forskellige organismer, som området kan rumme.
Til gengæld siger begrebet biodiversitet ikke nødvendigvis noget om, hvor sjældne de arter, man har i området er. Men hvis området har en stor mangfoldighed, så er der også bedre muligheder for de mere specialiserede – og dermed ofte også sjældne – arter kan leve der. Men det er værd at bemærke, at indsatser for sjældne arter også skal tænkes ind.
Verden over – også i Danmark – er biodiversiteten under pres. Arter forsvinder i et skræmmende tempo på grund af menneskelige aktiviteter. Den væsentligste grund til den faldende biodiversitet i Danmark er mangel på plads og egnede levesteder.
Skal naturen have bedre vilkår i Danmark kræver det en indsats fra staten og kommunerne, men også borgere og virksomheder kan spille en rolle. Derfor er Nyborg Kommunes indsats for at forbedre biodiversiteten lokalt også baseret på oplysning, fællesskab og samarbejde.
Læs her om Biodiversitetspuljen
Du kan søge om økonomisk tilskud via BiodiversitetspuljenKontakt os
Vil du vide mere om biodiversitet?
Åbnings- og telefontider