Mere information
Du kan læse risikobekendtgørelsen herIfølge risikobekendtgørelsen skal virksomheder og myndigheder samarbejde for, at forebygge større uheld på og omkring virksomheden.
Risikovirksomheder skal sikkerhedsgodkendes af risikomyndighederne, som på Fyn er miljømyndigheden, Fyns Politi, Beredskab Fyn og Arbejdstilsynet.
Miljømyndigheden er enten kommunen eller Miljøstyrelsen. Nyborg Kommune har ansvaret for kolonne 2 virksomheder, og Miljøstyrelsen har ansvaret for kolonne 3 virksomheder. Afgrænsningen af kolonne 2 og kolonne 3 virksomheder, er beskrevet i risikobekendtgørelsen.
I Nyborg Kommune ligger følgende risikovirksomheder:
Kolonne 3 virksomhed:
- Fortum Waste Solution A/S, Lindholmvej 3, 5800 Nyborg
- Koppers Denmark A/S, Avernakke 1, 5800 Nyborg
Kolonne 2 virksomhed:
- Orskov Foods A/S, Odensevej 16, 5853 Ørbæk
- Ebrofrost Denmark A/S, Ringvej 14, 5853 Ørbæk
Uheld på en risikovirksomhed
Ved større uheld på en risikovirksomhed, vil omboende og virksomheder altid blive advaret og orienteret om hvilke forholdsregler, som man bør foretage sig.
Det vil altid være Fyns Politi, som koordinerer og udsender advarsler, eventuelt via sirener, samt orienterer via radio og andre medier.
I 2023 lancerede Beredskabsstyrelsen mobiladvarselssystemet S!RENEN. Med S!RENEN kan du blive advaret på din mobiltelefon, hvis du befinder dig i et fareområde ved større ulykker eller katastrofer. Advarslerne sendes til tændte mobile enheder med opdateret styresystem, der er inden for fareområdet. Du skal hverken tilmelde dig eller bruge en særlig app for at modtage advarslerne.
Du kan læse en beskrivelse af S!RENEN her
Beredskabsplaner og sikkerhedsdokumenter
De eksterne beredskabsplaner for Fortum og for Koppers, kan læses på Fyn Politi’s hjemmeside.
For Orskov Foods og for Ebrofrost, er der udarbejdet et ikke teknisk resume af deres respektive sikkerhedsdokument.